Igen i år var det reformerne på de store velfærdsområder, som bandt enderne sammen i den mundtlige beretning fra formand for Kommunale Velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg på foreningens årsmøde 2025:

– På den ene side så indeholder reformerne vigtige tiltag, som vi i kommunerne har kaldt på længe, og som frisætter fra tidligere lovsamlingers detaljerede proceskrav. Og det er vigtigt, at vi kvitterer for det. En stor tak! Retningen er grundlæggende god og rigtig for at udvikle vores velfærdssamfund.

Ikke tænkt på tværs

På den anden side er ingen af reformerne tænkt sammen på tværs. Ingen interministeriel arbejdsgruppe som led i forarbejderne for at sikre, at reformerne hænger sammen set med borgerens briller, konstaterede han indledningsvist.

– Mig bekendt har ingen minister forklaret, hvorfor det på den ene side er godt, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos den ældre hver dag, men akutsygeplejen fremover er bedst klaret af andre, regionale medarbejdere, der arbejder i andre it-systemer. Og ingen minister har forklaret, hvorfor det er godt at spare på indsatsen overfor de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet, når vi samtidig ved, hvor vigtigt det er at møde de samme mennesker med opmærksomhed og relevante tilbud for at undgå at udsatheden ikke udvikler sig til en førtidspension, som en langsom trafikulykke, der burde være undgået. 

Sammenhængen mellem reformerne bliver, konstaterede Jakob Bigum Lundberg, op til ledelserne i kommunerne at sikre.

– Og dermed er det os som chefer, der sammen med snart nyvalgte kommunalpolitikere, står med en stor og vigtig ledelsesmæssig opgave.

Vi skal kunne styre bedre

Det sociale område er også kommet i politiske reformhænder – og det har været tiltrængt, bl.a. med de stigende udgifter på det specialiserede område. Men – det må meget gerne blive til mere.

– Indtil videre er det kun mindre forslag, der er kommet gennem Folketinget, og de vil ikke ændre udgiftsudviklingen. Selvom jeg håber og næsten tør tro på, at ændringerne i reglerne om merudgifter i det mindste bør føre til færre klager i Ankestyrelsen. Det er helt nødvendigt, at Folketinget sikrer kommunerne bedre styringsmuligheder, hvis vi skal undgå en fortsat kannibalisering af andre velfærdsområder.

Kan ikke gøre mere af det samme

Rammeaftalen på handicapområdet indeholder også en kærkommen revision af serviceloven, som står noget forpjusket tilbage, efter at både børnene og de ældre har forladt den, mener Jakob Bigum Lundberg.

– Men endnu vigtigere er det, at der er behov for en mere enkel sagsbehandling og visitation, der mere fleksibelt kan tage udgangspunkt i borgerens aktuelle behov og ønsker. Vi kan ikke længere opnå mere kvalitet ved at gøre mere af det, vi har gjort i så mange år, og indføre nye krav til sagsbehandlingen. Flere brædder af samme slags bringer os ikke et bedre sted hen. Det vil kun føre til mere bureaukrati, flere sager i Ankestyrelsen og ende i mindre demokratisk legitimitet.

Derfor, pointerede han, skal vi finde inspiration i ældrelovens frisættelse af borgere og medarbejdere og flytte myndighed og visitation tættere på borgeren. Mere tillid i samarbejdet mellem borger og medarbejder gør vi os netop nu erfaringer med på ældreområdet, og derfor deltager vi meget gerne med vores erfaringer i revisionsarbejdet af serviceloven.

Psykiatriplanen skal ud at virke

Reformen af beskæftigelsesområdet har været længe undervejs, men nu er den her. Her var Jakob Bigum Lundberg særligt optaget af det stigende antal førtidspensioner til unge, som bliver givet i disse år. Mange af disse har en psykiatrisk diagnose med i bagagen. Kommunerne er parate til en indsats for at vende denne udvikling, men har brug for bedre muligheder, mener KV-formanden.

– Første skridt må være at sikre, at den tiårige psykiatrihandleplan, som er vedtaget af Folketinget, kommer ud og kommer til at virke. Og kommunerne er i fuld gang. De fleste af os har etableret såkaldte ’lavtærskel tilbud’ – hvor unge så at sige kan gå ind fra gaden og få hjælp

Førtidspension – en falliterklæring

Men der er brug for mere, understregede Jakob Bigum Lundberg.

– Når en borger bevilges en førtidspension, er det reelt et farvel til, at vi følger op på vedkommendes trivsel – og for den unge eller ældre unge ofte et farvel til fællesskaber, inklusive arbejdsfællesskaber.  Det er i mine øjne en falliterklæring. Og med beskæftigelsesreformen mister vi muligheden for ressourceforløb, som ellers var kendetegnet af netop en tværfaglig, tværsektoriel og tålmodig tilgang, som var afgrænset i tid, og som sikrede et forsørgelsesgrundlag. Den mistede mulighed vil i hvert fald på den korte bane føre til, at endnu flere parkeres på en pension, sagde han og slog fast:

– Derfor har vi behov for nye alternativer til en førtidspension. Vi skal have andre og mere fleksible lovgivningsmæssige muligheder, som skal tænkes sammen med beskæftigelsesreformens intentioner om individuelle forløb.

Beretningen kan læses i sin helhed her.