Hverken sy- eller strikketøjet var at se på bordene til Kommunale Velfærdschefers Årsmøde 2025, men det mente formand Jakob Bigum Lundberg ellers, at deltagerne godt kunne få brug for. For med mere end en håndfuld reformer, som skal rulles ud nogenlunde samtidigt på de store velfærdsområder i kommunerne, hvor de hænger tæt sammen, men ikke fra lovgivers hånd er tænkt på tværs, kan et sytøj vise sig brugbart, sagde han i sin beretning.

– Sammenhængen mellem reformerne skal derfor sikres i implementeringen i kommunerne. Og derfor bliver det op til os som chefer, sammen med medarbejdere og snart nyvalgte kommunalpolitikere, der står med en stor og vigtig ledelsesmæssig opgave, hvor vi får brug for Nordahl Griegs mod – og måske ikke sværd, men så nål og tråd for at sy reformerne sammen.

Og så var rammen for to dages debat mellem ca. 170 deltagere fra landets kommuner sat. Til at kvalificere debatten om reformimplementering var flere eksperter inviteret på scenen.

I skal løse problemerne

Torben Tranæs, tidligere økonomisk vismand, formand for ekspertgruppen på det specialiserede socialområde og nuværende forskningsdirektør hos VIVE, trak de store linjer op i velfærdssamfundets udfordringer, som reformerne kun til dels kan hjælpe med at løse.

– Udfordringen er, at vi bliver rigere og lever længere. Så vi efterspørger flere velfærdsydelser, men vi har ikke råd til at finansiere dem. Så enten skal skattetrykket øges, eller også skal den offentlige service mindskes. Og hvem skal løse de problemer? Det skal I, sagde han, men tegnede også tre løsningsspor op: Robuste rammer bl.a. ved at udnytte potentiale i arbejdskraften udenfor arbejdsmarkedet. Strukturelle effektiviseringer og større rum for prioriteringer.

Mød borgeren med viden og tillid

Anderledes optimistisk var STAR-direktør Jens Zebis, da han belyste mulighederne i beskæftigelsesreformen. Dels er beskæftigelsen rekordhøj i øjeblikket, og dels åbner reformen for nye muligheder for udsatte ledige og sygemeldte, påpegede han.

– Arbejde er den billigste form for socialindsats, I kan give. Og med både beskæftigelsesreformen og den nye hovedlov, som kommer næste år, vil vi virkelig opleve afbureaukratisering. Færre proceskrav vil give større plads til fagligheden, så vi skal møde borgeren med tillid og viden om, hvad der virker for de udsatte og sygemeldte. Og vi får bedre mulighed for at sammentænke forløb på tværs af social, sundhed og beskæftigelse, sagde Jens Zebis og fremhævede, at STAR står klar til at hjælpe kommunerne med både en hotline, temasider på star.dk og webinarer.

Find din mission med reformerne

Hvad implementeringen af reformer kræver ledelsesmæssigt i praksis, kunne Søren Obed Madsen, lektor på CBS, tegne op med sikker hånd. Det er, pointerede han, kun få reformer, som historisk set virkelig er lykkedes.

– Så lad være med at stress over det. Det går nok.

Kaster man sig alligevel ud i øvelsen, er en forudsætning for at lykkes med implementeringen, at man har et sprog for det, så alle ved, hvad vi taler om, understregede Søren Obed Madsen og gennemgik fem dimensioner af implementering og gennemgik fem dimensioner – fra den instrumentelle, over den fortolkende og den legitimerende til den politiske og den oversættende implementering. Hver dimension kalder på forskellige roller hos lederen, kan bruges i forskellige kontekster og kræver forskellige metoder. Hans gode råd til deltagerne lød derfor:

– Find ud af, hvad din mission med området er. Hvorfor gider du arbejde her og ikke med et andet område? Kobl reformen ind i den kontekst – hvad du gerne vil med den. Ellers risikerer du at blive blæst bagover, fordi der er så mange, der har en dagsorden med dig som topleder.

Hvordan sikrer vi politisk ejerskab?

Således klædt på fordelte årsmødedeltagerne sig i tre workshops – social, sundhed/ældre og beskæftigelse for at diskutere implementering. Resultatet af diskussionerne blev lige så vidtfavnende og nuanceret som oplæggene havde været det.

Men i destilleret form kunne budskaberne koges ned til formandsberetningens hovedbudskab: Udfordringen bliver at skabe sammenhæng mellem reformerne på tværs af sektorområderne. At implementeringen kræver tålmodighed i omstillingen til nye måder at tænke og arbejde på. Og at det hele kræver opbakning fra alle berørte, ikke mindst politikerne.

– Vi bøvler alle sammen med at sikre det politiske ejerskab til reformerne lokalt. Så hvordan sikrer vi, at de nye byråd påtager sig et stærkere ejerskab end i dag, sagde Erik Kaastrup-Hansen, direktør i Aarhus Kommune og næstformand i Kommunale Velfærdschefer.

Skab mening og sammenhæng

Professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet førte salen igennem den sociale kapitals store afkast i en reformtid – nemlig sammenhængskraften som afgørende for at skabe motivation og mening i den turbulens, stormen uvægerligt skaber.

– Når vi står i en tid med mange forandringer, bliver behovet for meningsskabelse gennem ledelse særlig vigtigt, pointerede hun.

Den dominerende værdi i flere af reformerne, frisættelse, lægger bl.a. op til en højere grad af faglig ledelse, fordi medarbejderne i højere grad skal træffe faglige beslutninger tæt på borgeren.

– Faglig ledelse er at bringe faglig viden og normer ind i opgaveløsningen, og vi ved fra forskningen, at faglig ledelse påvirkes af ledelsesspændet, som hverken må være for stort eller for lille. Så sørg for at lave et ledelsesspænd, der tillader faglig ledelse, lød opfordringen fra Lotte Bøgh Andersen.

Reformerne er ’bare arbejde’

Årsmødet sluttede af med en veloplagt debat på scenen mellem borgmester Marie Stærke fra Køge Kommune, kommunaldirektør Jonathan Schloss fra Egedal Kommune og Ulrik Johansen, direktør i Favrskov Kommune, kyndigt faciliteret af strategidirektør Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen. Temaet var ledelsesdilemmaer og -vilkår i en reformtid.

– Den største udfordring er forventningsafstemningen mellem os som kommune og myndighed og så borgerne og deres pårørende. Hvad kan de forvente af os – og omvendt, mente Maria Stærke, der så reformstormen som en tillidsgevinst, hun håber, vil afskaffe enkeltsagspolitikeren.

Jonathan Schloss var anderledes pragmatisk indstillet.

– Det meste af reformerne er for mig at se ’bare arbejde’. En justering, vi er vant til. Så jeg er ikke sikker på, at ledelsesopgaven her er den største. Derimod kan lederne havne som en lus mellem to negle i gabet mellem, hvad reformerne handler om, og hvad lokalpolitikerne vil. Det kan skabe dårlig energi i fagudvalgene, når de skal udføre noget, de ikke er enige med Christiansborg i.

– Det kan godt være, at reformerne ’bare’ er arbejde, men så er der meget af det på en gang, konstaterede Ulrik Johansen, som selv lige nu sidder ’begravet i sundhedsreformen’, som han udtrykte det.

– Det tager tid at implementere det hele, plus at vi får nye byråd lige om lidt. For mig at se er øvelsen i reformstormen at finde ud af, hvad vi skal surre godt fast, hvis vi gerne vil beholde det, fx kulturelt og styringsmæssigt, og hvor skal vi flytte os i vinden fra stormen, hvad vil vi gerne forny. 

Årsmødet 2026 finder sted den 22.-23. oktober på Hotel Radisson Collection, København, igen.