Vi har givet vores årsmøde 2019 overskriften Fremtidens velfærd: Udvikling eller afvikling? Hvorfor nu det, vil du måske tænke– svaret handler både om den demografiske udvikling på flere områder og om den grundlæggende fortælling om velfærdssamfundet, som trænger til en make-over.

Jeg er overbevist om, at hvis jeg spørger kolleger og samarbejdspartnere i hele landet, vil de støtte dette udsagn: Vi har et fantastisk velfærdssystem i Danmark. Jeg ved fra mit daglige arbejde, at hver enkelt kommune, forvaltning og afdeling i Danmark arbejder målrettet med deres respektive organisationer med udgangspunkt i strategier, målsætninger, styring, effektog resultatmåling. Vi ved også, at skal vi lykkes med det hele, er det afgørende, at værdierne bag er i orden, at der er kontinuitet og sammenhæng i indsatsen. Og ikke mindst er det uhyre vigtigt, at den enkelte borger er med til at tilrettelægge indsatsen for netop hans eller hendes liv og retning i tilværelsen.

Skal skabe en ny fortælling

Når vi alligevel har valgt dette tema, så handler det dels om et modsætningsforhold mellem vores oplevelse af, at den velfærd, de fleste af vores borgere modtager med stor tilfredshed, forsvinder i en meget højlydt fortælling fra nogle få om velfærdssystemets mangler.Det skaber en mistillidsdagsorden, hvor det, som fungerer og kommer flertallet til gode, træder i baggrunden for historier om møder med ‘systemet’, som gik galt. Det skaber ikke et retvisende billede af, hvordan velfærden i virkeligheden fungerer godt for de fleste.

Vi har derfor en stor opgave med at skabe en ny fortælling. Som supplement til den klassiske myndigheds- og udføreropgave skal vi i langt højere grad tænke i partnerskab med borgerne. Et partnerskab, som kan involvere den enkelte og netværket omkring, flere fagområder og måske civilsamfundet for at cementere oplevelsen af, at vi er til for at hjælpe borgeren.

Og dels sætter vi ‘udvikling eller afvikling’ på dagsordenen, fordi vi ser en demografisk udvikling med en voksende ældrebefolkning og en eksplosiv udvikling i diagnoser hos både børn og voksne. De to tendenser skaber et økonomisk pres på velfærdsressourcerne, som vi gerne vil diskutere, hvordan vi kan lykkes med, når vi ved, at pengene ikke vokser på træerne. Hertil kommer, at rekruttering af arbejdskraft inden for især sundhed og pleje er et helt særligt opmærksomhedsområde.

Vi har simpelthen ikke hoveder og hænder nok til at løfte det opgavepres, som ligger forude, og det kan være med til at give velfærden trange kår i fremtiden.

Har brug for klare rammer

I forårets valgkamp kunne borgerne høre, at der fra alle sider er god vilje til at give vores velfærd et ekstra skub op i den bedste liga. I FSD har vi også forventninger til politikerne: Vi har brug for at kende de rammer, vi skal bevilge ud fra. Folketinget skal tage ansvar for, at der ikke bliver et tillidsgab, der drives af kontrolbaseret lovgivning, regler og tilsyn og en stram økonomi, hvor prioriteten er yderligere kontrol og procesregulering i stedet for at imødekomme den demografiske udvikling og den enkeltes behov og dermed give et realistisk billede af, hvad den enkelte kan forvente.

Regn med, at vi leder effektivt

Til gengæld kan både borgere og politikere godt forvente af os, at vi administrerer og leder på en effektiv og fagligt kompetent måde, samtidig med at vi involverer og støtter den enkelte borgers aktuelle behov. Heldigvis har vi netop mange succeser, vi kan bygge videre på, fx på sundhedsområdet med rehabilitering og på beskæftigelsesområdet med at give selv borgere længst væk fra arbejdsmarkedet en tilknytning og dermed muligheden for at bidrage til samfundet.

Vi står altså på et solidt fagligt fundament for at tage udfordringerne op.

Indlægget er tidligere bragt i FSD’s Årsmødemagasin 2019.

Læs indlægget på NB Nyt her