Vi er nok som de fleste derhjemme juleaften. Vi stresser lidt op til dagen, for det hele skal på plads. Og så sænker skuldrene sig alligevel lidt, når vi først sidder ved bordet med juleanden, flæskestegen (for den skal også være der) og al tilbehøret. Og ja, et glas rødvin til maden hjælper sikkert også hyggen på vej.

Sådan en privilegeret aften har ikke alle i Danmark. I år slår julehjælpen rekord, og flere end nogensinde står i kø hos de frivillige hjælpeforeninger, der gør en meget vigtig samfundsindsats. En stor, stor tak til dem. Det er værd at huske på her i julen, at en meget stor del af vores sociallovgivning faktisk har baggrund i de indsatser, som frivillige hjælpeorganisationer har sat i gang i de sidste 120 år.

Inflation med stigende priser på dagligvarer, husleje og varme betyder, at mennesker på de laveste overførselsindkomster er særligt presset nu, så tak for julehjælpen, som betyder, at de i det mindste kan få noget godt at spise i højtiden. 

Sympatisk at hjælpe dem med mindst

Det er derfor også glædeligt, at den nye regering som det første vil udarbejde en hjælpepakke til dem, som har mindst. Det kan helt sikkert gøres uden at bidrage yderligere til inflationen, og vi skal gøre det, fordi sådan er vi og vores fællesskab.

Inflationspakken er nok også det nemmeste ved det nye regeringsprogram. Resten af programmet indeholder meget ambitiøse og vidtrækkende initiativer. Hvordan de skal føres ud i livet og med hvilken prioritering er til gengæld mindre konkret, og tidsplanerne strækker sig over flere år. Jeg synes egentlig, at det er meget klogt gjort. Når vilde problemer skal løses, og ambitionerne sættes højt, er der ikke brug for hurtige snuptag, så tilgangen lover godt.

Selv arbejdsmarkedsområdet tager den nye regering sig tid til. Hvis der skal spares tre mia.kr., er det også helt afgørende, at der findes svar på, hvordan de ledige, som ikke blot kan betjene sig selv og selv finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, skal hjælpes. Der bliver helt sikkert brug for en meget stor indsats fra os som ”kommunale velfærdschefer”, når beslutningerne skal omsættes kommunalpolitisk og ledelsesmæssigt.

Nyt navn, nyt logo

Og så er vi nemlig fremme ved den sidste del af min julehilsen:
Kommunale Velfærdschefer så nemlig dagens lys som foreningens nye navn på årsmødet i oktober. Det får mange roser med på vejen af samarbejdspartnere og passer vist rigtig godt til de opgaver, vi kan se frem til. På årsmødet fik jeg også opbakning til to år mere som formand. Tak for jeres støtte! 

Et nyt logo til det nye navn er det også blevet til. Hovedbestyrelsen vedtog i december et nyt udtryk, der forener det kommunale våbenskjold med velfærdsledelse i et fællesskab. Og endelig bliver vores hjemmeside fornyet i begyndelsen af næste år, så alt det nye hænger smukt sammen.

Et travlt år, der alligevel gik godt

Derfor kan vi vist alle gå på juleferie i tilfredshed over endnu et travlt år, der alligevel gik – på trods af krig i Europa og en buldrende inflation. Forhåbentlig får vi alle nu mulighed for at slappe en smule af med familie og venner. For når vi skriver 2023, får vi brug for alle kræfter igen. Heldigvis har vi hinanden, og jeg håber, at vi også vil finde tid til det fællesskab til næste år. På gensyn forhåbentlig på årsmødet den 26.-27. oktober 2023.

Indtil da: Rigtig glædelig jul og et festligt nytår til jer alle.