FSD: Intensivering af ressourceforløb risikerer at påvirke konfliktniveauet
Af Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune
og formand for Kommunale Velfærdschefer
Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
DEBAT: Ved at ntensivere og skærpe ressourceforløbene vokser presset på kommuner og borgere, fordi det skal gå hurtigere end før. Det kan øge konflikt- og klageniveauet mellem system og borger, skriver FSD-formand Jakob Bigum Lundberg i Altinget.
I sidste uge præsenterede regeringen med støtte fra en række partier på tværs af Folketinget en aftale, som intensiverer ressourceforløb for borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid.Regeringens begrundelse er, at ressourceforløbene ikke fungerer optimalt, som de er nu. Mange borgere oplever, at forløbene trækker ud, og at indsatserne mangler klart mål og retning, lyder det fra Christiansborg.Det er altså en holdning, som har bred politisk opbakning i Folketinget fra SF til Liberal Alliance. Derfor må vi også i kommunerne forvente, at politikerne vil stå på mål for den nye linje, når eller hvis borgerne kvitterer med kritik af den strammere linje i forløbene.
Det skal gå to år hurtigere
For helt centralt i aftalen er, at ressourceforløbene forkortes fra fem til højst tre år. Borgere over 50 år får en såkaldt “afklaringsgaranti”, så de inden for tre år ved, om de skal på førtidspension eller i fleksjob.Der indføres også en ret til indsats i ressourceforløb inden for de første seks måneder for at sikre, at alle kommer hurtigt i gang. Og endelig står det sort på hvidt i aftalen, at flere skal i virksomhedsrettede forløb for at prøve deres arbejdsevne af.Intensiveringen er altså til at få øje på. Det vil helt sikkert øge presset på både de borgere, som er i ressourceforløb, fordi de skal afklares langt hurtigere end før.Jeg forudser en risiko for, at mange borgere vil føle sig presset i retning af arbejdsmarkedet uden den nødvendige tid og ro til at genfinde motivationen og måske få afsluttet deres behandling i sundhedsvæsnet, hvis de har været ude af spillet i længere tid, eksempelvis på grund af sygdom, stress eller en arbejdsskade.
Pres kan give større utilfredshed
Vores erfaring i kommunerne er, at når borgere føler sig presset eller måske endda uretfærdigt behandlet, stiger antallet af klager, og konfliktniveauet mellem borger og “system” vokser.Når det er sagt, tager vi selvfølgelig positivt imod aftalen – og ikke mindst den forstærkede opfølgning på kommunernes indsats (benchmark).Det giver os mulighed for løbende at sikre opbakning fra Folketingets partier til at følge linjen og føre aftalens intentioner ud i livet.Positivt er også, at borgere tæt på pensionsalderen “slipper for” ressourceforløb. Og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) får en tydeligere vejledningsrolle og skal formidle de gode eksempler på virksomhedsrettede forløb. Den opgave vil vi følge tæt i kommunerne – og holde dem op på.
Flere på førtidspension?
En “sidegevinst” – eller rettere risiko – som vi også skal holde øje med, kan være et stigende udgiftspres, fordi flere borgere måske vil blive tildelt førtidspension, når forløbene forkortes.Så: Intentionen i aftalen kan ingen være uenige i. Flere borgere skal afklares hurtigere og helst bringes tættere på eller tilbage i job. Formålet og indholdet i forløbene er altså det samme, som det hele tiden har været – nu bare på kortere tid. Spørgsmålet er, om en hurtigere og mere virksomhedsrettet indsats bliver modtaget lige så godt af borgerne.Læs indlægget i Altinget her
Intensiveringen er altså til at få øje på. Det vil helt sikkert øge presset på både de borgere, som er i ressourceforløb, fordi de skal afklares langt hurtigere end før.
Jakob Bigum Lundberg, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Næstved Kommune
FSD: Intensivering af ressourceforløb risikerer at påvirke konfliktniveauet
Af Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune
og formand for Kommunale Velfærdschefer
DEBAT: Ved at ntensivere og skærpe ressourceforløbene vokser presset på kommuner og borgere, fordi det skal gå hurtigere end før. Det kan øge konflikt- og klageniveauet mellem system og borger, skriver FSD-formand Jakob Bigum Lundberg i Altinget.
I sidste uge præsenterede regeringen med støtte fra en række partier på tværs af Folketinget en aftale, som intensiverer ressourceforløb for borgere, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid.Regeringens begrundelse er, at ressourceforløbene ikke fungerer optimalt, som de er nu. Mange borgere oplever, at forløbene trækker ud, og at indsatserne mangler klart mål og retning, lyder det fra Christiansborg.Det er altså en holdning, som har bred politisk opbakning i Folketinget fra SF til Liberal Alliance. Derfor må vi også i kommunerne forvente, at politikerne vil stå på mål for den nye linje, når eller hvis borgerne kvitterer med kritik af den strammere linje i forløbene.
Det skal gå to år hurtigere
For helt centralt i aftalen er, at ressourceforløbene forkortes fra fem til højst tre år. Borgere over 50 år får en såkaldt “afklaringsgaranti”, så de inden for tre år ved, om de skal på førtidspension eller i fleksjob.Der indføres også en ret til indsats i ressourceforløb inden for de første seks måneder for at sikre, at alle kommer hurtigt i gang. Og endelig står det sort på hvidt i aftalen, at flere skal i virksomhedsrettede forløb for at prøve deres arbejdsevne af.Intensiveringen er altså til at få øje på. Det vil helt sikkert øge presset på både de borgere, som er i ressourceforløb, fordi de skal afklares langt hurtigere end før.Jeg forudser en risiko for, at mange borgere vil føle sig presset i retning af arbejdsmarkedet uden den nødvendige tid og ro til at genfinde motivationen og måske få afsluttet deres behandling i sundhedsvæsnet, hvis de har været ude af spillet i længere tid, eksempelvis på grund af sygdom, stress eller en arbejdsskade.
Pres kan give større utilfredshed
Vores erfaring i kommunerne er, at når borgere føler sig presset eller måske endda uretfærdigt behandlet, stiger antallet af klager, og konfliktniveauet mellem borger og “system” vokser.Når det er sagt, tager vi selvfølgelig positivt imod aftalen – og ikke mindst den forstærkede opfølgning på kommunernes indsats (benchmark).Det giver os mulighed for løbende at sikre opbakning fra Folketingets partier til at følge linjen og føre aftalens intentioner ud i livet.Positivt er også, at borgere tæt på pensionsalderen “slipper for” ressourceforløb. Og at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) får en tydeligere vejledningsrolle og skal formidle de gode eksempler på virksomhedsrettede forløb. Den opgave vil vi følge tæt i kommunerne – og holde dem op på.
Flere på førtidspension?
En “sidegevinst” – eller rettere risiko – som vi også skal holde øje med, kan være et stigende udgiftspres, fordi flere borgere måske vil blive tildelt førtidspension, når forløbene forkortes.Så: Intentionen i aftalen kan ingen være uenige i. Flere borgere skal afklares hurtigere og helst bringes tættere på eller tilbage i job. Formålet og indholdet i forløbene er altså det samme, som det hele tiden har været – nu bare på kortere tid. Spørgsmålet er, om en hurtigere og mere virksomhedsrettet indsats bliver modtaget lige så godt af borgerne.Læs indlægget i Altinget her
Intensiveringen er altså til at få øje på. Det vil helt sikkert øge presset på både de borgere, som er i ressourceforløb, fordi de skal afklares langt hurtigere end før.
Jakob Bigum Lundberg, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Næstved Kommune