Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
DEBAT: Finansloven sikrer en halv milliard til ældreområdet. En del af midlerne bør gå til at styrke den nære personaleledelse, skriver Jakob FSD-formand Bigum Lundberg og HB-medlem Mette Heidemann.
Når nyudnævnte ældreminister Astrid Krag (S) på Facebook efterlyser større nærvær og kvalitet i ældreplejen, er det svært at være uenig med hende.
For vi har alle længe hørt historierne fra en presset sektor, hvor pengene i årevis ikke har fulgt med demografien. Men hvad er kvalitet i ældreplejen?
Der sættes ofte lighedstegn mellem kvaliteten og det, der kan måles, vejes og tælles. Det relationelle, det værdibårne og det mellemmenneskelige er oftere sværere at sætte på formel og måle på. Men det er både mærkbart og betydningsfuldt for den enkelte borger, og derfor skal vi have fokus på begge dele.
Samlet set bruger vores ledere rigtig meget tid på papirarbejde
Jakob Bigum Lundberg og Mette Heidemann, formand for FSD, medlem af FSD’s hovedbestyrelse og hhv. direktører i Næstved Kommune og Roskilde Kommune
Plejehjem er ikke sygehuse
Vi skal selvfølgelig både sikre, at beboere ikke ligger i sengen til langt op ad formiddagen i en gennemvædet ble og vådt sengetøj.
Og samtidig er det vores ansvar at sikre, at personalet håndterer den enkelte borger med omsorg og værdighed i den faglige indsats.
De målbare dele af ældreplejen skal selvsagt være i orden. Men kvalitet i livet skabes af det, som man mærker – ikke kun af, om man eksempelvis undgår urinvejsinfektioner.
Kvalitet skabes af nærhed i relationen af at blive set og mødt som menneske og af gode oplevelser i hverdagen. Vi skal samtidig huske på, at et plejehjem er ikke et sygehus.
Jo, plejecentrene huser mange borgere med alvorlige sygdomme og omfattende pleje- og behandlingsbehov, men det er samtidig deres hjem. Balancen ligger for os som kommuner i snittet mellem kvalitet i sygeplejen og en værdig, hjemlig ramme.
Finanslovsmidler skal styrke ledelse
Den balance finder vi bedst i en kultur, hvor ordentlighed, respekt og værdighed er bærende værdier, og hvor lederne er tæt nok på til at sætte rammerne og sørge for, at de fyldes ud på den ønskede måde – og reagerer, hvis kulturen skrider.
Derfor kan vi også kun appellere til, at når kommunerne på finansloven for 2021 står til at få næsten en halv milliard kroner til ældreområdet, ser vi meget gerne, at nogle af pengene kan bruges til at styrke den nære personaleledelse.
Der er desværre igennem alt for mange år skabt en kunstig modsætning mellem kolde og varme hænder på ældreområdet. Vi kunne ønske os, at man i stedet taler om kloge hoveder og hænder og anerkender behovet for rammer, der baner vejen for, at medarbejdere og ledere kan bruge deres tid på det rigtige og det vigtige.
Tilsyn æder ressourcer
Vi bruger i praksis utrolig meget tid på tilsyn og dokumentation på ældreområdet.
Alene tilsynsbesøgene fra seks forskellige instanser – det lovpligtige løbende kvalitetstilsyn, tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Brandtilsynet, Bygningstilsynet, Arbejdstilsynet og tilsyn fra Fødevarekontrollen – trækker tid til bureaukrati.
For vel giver tilsynene mening set fra hvert sit perspektiv, men samlet set bruger især vores ledere rigtig meget tid på papirarbejdet som følge af besøgene.
Tid, der går fra andre vigtige opgaver, heriblandt den daglige ledelse af medarbejderne, som giver dem et vigtigt indblik i kultur og adfærd.
Som ministeren så fint beskriver, er der masser af positive forventninger til ældreområdet. Ikke bare fra de politisk ansvarlige, men i mindst lige så høj grad fra de mange pårørende og interesseorganisationer.
Vi vil rigtig gerne lykkes med at indfri de forventninger så godt som muligt. Det kan vi kun gøre i et samarbejde – ikke ved at råbe ad hinanden fra hvert sit ståsted.
DEBAT: Finansloven sikrer en halv milliard til ældreområdet. En del af midlerne bør gå til at styrke den nære personaleledelse, skriver Jakob FSD-formand Bigum Lundberg og HB-medlem Mette Heidemann.
Når nyudnævnte ældreminister Astrid Krag (S) på Facebook efterlyser større nærvær og kvalitet i ældreplejen, er det svært at være uenig med hende.
For vi har alle længe hørt historierne fra en presset sektor, hvor pengene i årevis ikke har fulgt med demografien. Men hvad er kvalitet i ældreplejen?
Der sættes ofte lighedstegn mellem kvaliteten og det, der kan måles, vejes og tælles. Det relationelle, det værdibårne og det mellemmenneskelige er oftere sværere at sætte på formel og måle på. Men det er både mærkbart og betydningsfuldt for den enkelte borger, og derfor skal vi have fokus på begge dele.
Samlet set bruger vores ledere rigtig meget tid på papirarbejde
Jakob Bigum Lundberg og Mette Heidemann, formand for FSD, medlem af FSD’s hovedbestyrelse og hhv. direktører i Næstved Kommune og Roskilde Kommune
Plejehjem er ikke sygehuse
Vi skal selvfølgelig både sikre, at beboere ikke ligger i sengen til langt op ad formiddagen i en gennemvædet ble og vådt sengetøj.
Og samtidig er det vores ansvar at sikre, at personalet håndterer den enkelte borger med omsorg og værdighed i den faglige indsats.
De målbare dele af ældreplejen skal selvsagt være i orden. Men kvalitet i livet skabes af det, som man mærker – ikke kun af, om man eksempelvis undgår urinvejsinfektioner.
Kvalitet skabes af nærhed i relationen af at blive set og mødt som menneske og af gode oplevelser i hverdagen. Vi skal samtidig huske på, at et plejehjem er ikke et sygehus.
Jo, plejecentrene huser mange borgere med alvorlige sygdomme og omfattende pleje- og behandlingsbehov, men det er samtidig deres hjem. Balancen ligger for os som kommuner i snittet mellem kvalitet i sygeplejen og en værdig, hjemlig ramme.
Finanslovsmidler skal styrke ledelse
Den balance finder vi bedst i en kultur, hvor ordentlighed, respekt og værdighed er bærende værdier, og hvor lederne er tæt nok på til at sætte rammerne og sørge for, at de fyldes ud på den ønskede måde – og reagerer, hvis kulturen skrider.
Derfor kan vi også kun appellere til, at når kommunerne på finansloven for 2021 står til at få næsten en halv milliard kroner til ældreområdet, ser vi meget gerne, at nogle af pengene kan bruges til at styrke den nære personaleledelse.
Der er desværre igennem alt for mange år skabt en kunstig modsætning mellem kolde og varme hænder på ældreområdet. Vi kunne ønske os, at man i stedet taler om kloge hoveder og hænder og anerkender behovet for rammer, der baner vejen for, at medarbejdere og ledere kan bruge deres tid på det rigtige og det vigtige.
Tilsyn æder ressourcer
Vi bruger i praksis utrolig meget tid på tilsyn og dokumentation på ældreområdet.
Alene tilsynsbesøgene fra seks forskellige instanser – det lovpligtige løbende kvalitetstilsyn, tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Brandtilsynet, Bygningstilsynet, Arbejdstilsynet og tilsyn fra Fødevarekontrollen – trækker tid til bureaukrati.
For vel giver tilsynene mening set fra hvert sit perspektiv, men samlet set bruger især vores ledere rigtig meget tid på papirarbejdet som følge af besøgene.
Tid, der går fra andre vigtige opgaver, heriblandt den daglige ledelse af medarbejderne, som giver dem et vigtigt indblik i kultur og adfærd.
Som ministeren så fint beskriver, er der masser af positive forventninger til ældreområdet. Ikke bare fra de politisk ansvarlige, men i mindst lige så høj grad fra de mange pårørende og interesseorganisationer.
Vi vil rigtig gerne lykkes med at indfri de forventninger så godt som muligt. Det kan vi kun gøre i et samarbejde – ikke ved at råbe ad hinanden fra hvert sit ståsted.
