Hvis svaret er: En præsident, en minister, to professorer, flere direktører, og en håndfuld forskere – hvad er så spørgsmålet?

Ganske enkelt: Hvor mange kloge hoveder skal der til at få debatten om ledelse af fremtidens velfærd i en usikker og uforudsigelig verden til at give mening og åbne nye perspektiver?

Lige præcis så mange. Og så en sal med omkring 160 engagerede chefer og direktører fra en mere end et repræsentativt udsnit af landets kommuner.

Historisk højt trusselsniveau

Det var nogenlunde essensen af Kommunale Velfærdschefers Årsmøde 2026, som fandt sted i København torsdag-fredag i sidste uge. Temaet var netop velfærdsledelse i en uforudsigelig verden, hvor forventningerne vokser hurtigere end løsningerne. Og det uforudsigelige og usikre bandt som en rød tråd de to dages oplæg og debatter sammen – fra beredskab, forvaltningsdomstol, AI, og ældrereform til frisættelse, samarbejde med civilsamfund, finansiering af velfærden fremover og mulighederne for at lede og leve uden frygt i en usikker, ukendt fremtid.

Trusselsniveauet i Danmark er historisk højt og alvorligt, bekræftede vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Henrik Brodersen – på et aktuelt bagtæppe af både læk af knap 9 mio. cpr-numre og en global PHP-krise. Det er især hackerangreb, ransomware og andre digitale trusler, som hænger tungt over os.

Han tegnede det kommunale opgavelandskab og -ansvar op med vægt på sektoransvaret og nærhedsprincippet – at løse krisen så tæt på krisen som muligt, og kravet om beredskabsplaner på alle både store og delområder i velfærden, så især de mest sårbare borgere bliver taget hånd om. Og opfordrede alle kommuner til at øve sig.

– Prøv at slukke for strømmen nogle timer og se, hvad der sker, sagde han og oplyste, at SAMSIK er i gang med at udvide sit rådgivnings- og vejledningsunivers, fordi efterspørgslen er stor.

Lederens personlige beredskab

Beredskab handler imidlertid ikke kun om nødgeneratorer, vand og dåsemad til tre dage, men også om det personlige beredskab som leder til at kunne lede andre igennem krisen, fastslog Christina Hersom, erhvervspsykologisk senior-ledelseskonsulent hos Implement. Hun opfordrede derfor kommunerne til også at træne deres ledere i at opbygge personlig resiliens.

I både Hillerød og Aarhus Kommuner viser erfaringerne fra både små og større kriser, at man sjældent er 100% forberedt, og at borgerne netop kigger mod kommunen, når der sker en uventet hændelse – strømnedbrud, togulykker, oversvømmelser eller voldsomt snefald, kunne Helle Hageman Olsen og Christian Boel fortælle.

Ældreområdet har ministerens hjerte

Minister for både børn, bolig og ældre Jacob Mark lagde også vejen forbi og dvælede især ved ældrereformen, som hans forgænger – nu i øvrigt et menigt medlem af Kommunale Velfærdschefer og til stede i salen – høster stor ros for, fortalte han. Men som også har hans fulde opbakning til principperne om nærhed, større selvbestemmelse, samarbejde med civilsamfundet, helhedspleje og ikke mindst fast teams af medarbejdere, som den enkelte ældre borger ikke skal se så mange ansigter som muligt.

– Det kommer jeg til at følge tæt, sagde Jacob Mark, som også anerkendte kommunernes store kattepine på området – manglen på medarbejdere.

– Det løser vi ikke i kun ét spor. Det handler om en diskussion af, hvordan fremtidens ældrepleje skal se ud, og hvilke forventninger vi alle sammen har.

AI vil forandre al vidensarbejde

Og så er der AI. Her, er og alle vegne – og en gennemgribende gamechanger i arbejdslivet for kommunernes vidensmedarbejdere og ledere. Det kræver blik for, hvor AI forandrer, hvordan AI forandrer, og hvornår AI forandrer, og hvordan lederne griber udviklingen i medarbejdernes faglighed, løsning af kerneopgaven og borgerne tillid. Det er, bekræftede lektor Louise Harder Fischer fra IT-Universitet, ikke en nem opgave.

– Det er en transformationsproces fra den nuværende virkelighed mod den vision, I formulerer – med feedback, læring og kurskorrektion undervejs. For AI er ikke et projekt, som bliver afsluttet, og derfor skal I lede i bevægelse, sagde hun.

I både Aalborg og Nyborg Kommuner er erfaringerne med AI ved at manifestere sig og kræver, bekræftede direktør Lone Grangaard Lorenzen og Lasse Østergaard, at man forholder sig til både forudsætninger for AI, risikovillighed og organisering af teknologien i organisationen.

– Hos os er den kommet buldrende ind med medarbejderne, uden at vi som direktion har taget en beslutning om det, så lige nu er opgaven organiseret i vores digitaliseringsafdeling ift. retningslinjer osv. men ledes decentralt i fagområderne, fortalte Lone Lorenzen fra Nyborg Kommune, mens Lasse Østergaard konstaterede:

– Vi kan ikke gå til en ny teknologi med en gammel organisering. Tværfaglighed er afgørende, men det skal forankres i topledelsen med fokus på det fælles og med forsat tilknytning til fagforvaltningen, hvor AI bruges og opgaverne løses. 

Men hvad er så spørgsmålet?

Et ord, der kunne få hele salen i kog, var ’forvaltningsdomstol’.  Debatten blev kvalificeret af en ung juraprofessor, Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet, som ikke lagde skjul på sin egen holdning: Forvaltningsdomstol. Nej tak. Skrevet ind i 70’ernes velkendte ”Nej tak til atomkraft”-sol. Grundlæggende mente han, at vi dels allerede har et rekurssystem i Danmark, hvor borgerne kan få prøvet myndighedsafgørelser på en lang række områder: Ankestyrelse, Landsskatteret, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævn osv., der i fungerer som forvaltningsdomstole. Han mente hellere, at blikket skulle rettes mod kvaliteten af de regler og love, som borgerne klager over – og efterlyste helt grundlæggende:

– Hvis forvaltningsdomstol er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Panelet – SL-formand Benny Andersen, Justitia-direktør Birgitte Eiriksson og Erik Kaastrup-Hansen, direktør i Aarhus Kommune – var enige et godt stykke af vejen, men talte også for, at ønsket om en forvaltningsdomstol er udtryk for en utilfredshed med det nuværende system, som skal tages alvorligt.

– For mig at se er det entydigt udtryk for en tillidskrise, sagde Erik Kaastrup-Hansen, mens Benny Andersen plæderede for, at behovet for en ny retsinstans let kan elimineres:

– Problemet er at de fleste borgere ikke får det fagligt rigtige tilbud med kvalitet i første omgang – det, som de har krav på. Det skaber sagerne i pressen, som politikerne handler på. Så det bør vi sige til politikerne. At I får de vilkår, der gør, at I sammen med jeres personale er i stand til at levere de rigtige faglige løsninger første gang. 

Risikerer omsorgsfattigdom

Fredagen rammesatte et tema, som på den ene side ikke rydder forsider, men på den anden heller ikke forsvinder, nemlig: Hvordan sikrer vi velfærd i fremtiden, hvis ”business is not an option” – fordi forventningerne til velfærden og måden at levere den på – frisat og individualiseret – er vokset ud af kommunernes ressourcer? Og hvor både private aktører og frivillige for længst har fundet deres nicher og hjørne at bidrage fra.

Professor Tine Rostgaard fra Roskilde Universitet var ikke i tvivl om, at frisættelsens ulidelige lethed, som hun kaldte den, er en del af løsningen på personalemanglen – sammen med inddragelsen af netværk, civilsamfund og borgernes egen pengepung.

– Men vi skal ikke være blinde for, at det kan skabe en ulighed, fordi ikke alle har pårørende til at hjælpe eller penge til selv at supplere kommunens ydelser. Det kan skabe en omsorgsfattigdom. 

Jesper Brask-Fischer, velfærdsdirektør i PFA, kunne bl.a. dokumentere, at allerede i dag er 23 % af velfærden privatfinansieret. Og pt. ser de en markant vækst i private sundhedsforsikringer, bl.a. fordi forældre søger hjælp til deres børn og unge, som mistrives.

Civilsamfundet skal ikke spare os penge

Paneldebatten blev yderligere kvalificeret med Røde Kors-præsident Jette Runchel, velfærdsdirektør Annette Lund fra Kolding Kommune og Social Investeringsfond-direktør Camilla Bjerre Damgaard. Og ingen af dem var i tvivl. Der er brug for både investeringer og hænder udefra til at sikre fremtidens velfærd. Fordi fortællingen om, hvad kommunen kan levere skal forandres.

– Velfærd er også noget, der opstår mellem mennesker. Det kan vi ikke skabe som kommune, men vi kan skabe rammer for det.  Og vi kommer til at ændre opfattelsen af, at civilsamfundet kan sikre os en besparelse. De er drevet af engagement, ikke af opgaver, sagde Annette Lund.

Jette Runchel var enig.

– Røde Kors er ikke sat i verden for at løse velfærdsproblemerne, men for at sikre medmenneskelighed. Vi påtager os ikke myndighedsansvar eller faglige opgaver – og vi skal ikke ind for, at I kan spare penge. Vi løser relationsudfordringer. Og vi skal ind, inden I tankerne er tænkt færdige, ikke som leverandører, kommunen bestemmer hvad skal lave. Derfor indgår iv samarbejdsaftaler om partnerskaber på højt ledelsesniveau, sagde hun.

Fra Den Sociale Investeringsfond lyder ønsket om politisk mod til at få ind i en investeringstankegang.

– Vi kan understøtte den velfærdsmæssige værdikæde ved at stille risikovillig kapital til rådighed mod at I leverer en forventet effekt. Fx har vi investeret penge til at arbejde med skolevægring i Frederikssund kommune, Så vi låner pengene ud, men de skal betales tilbage, hvis effekten opstår, forklarede Camilla Bjerre Damgaard.

Kan man lede fremtiden på historiske data?

Og som om det ikke var nok, blev to dagens intenst debatprogram afsluttet med et fremtidsfyrværkeri af Thomas Geuken, fremtidsforsker og forfatter, som stillede det ikoniske spørgsmål:
– Hvordan leder I fremtidens velfærd, når alle jeres data er historiske? For fremtiden jo ikke er sket endnu …

Svaret var mangefacetteret, men lød bl.a., at der ikke kun er én fremtid, men mange. Derfor skal velfærdsledere lære at tænke i forskellige scenarier, holde øje med megatrends og bygge resiliente og bæredygtige løsninger.

– Som mennesker vil vi ikke have mere. Vi vil have bedre. Derfor accelereres vores forventninger. Vi tager mødet med den venlige og servicemindede bankrådgiver med ind i kommunen. Her vil vi mødes på lige så venlig en måde. Så velfærden handler ikke om jeres personlige præferencer, men om at skabe muligheder, som gør, at vi kan bypasse den udvikling, vi endnu ikke kender. Og hvor der ultimativt ikke er brug for velfærd. Fordi den bare ligger derude og omfavner os, sagde Thomas Geuken.