Debat: Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at ledige dagpengemodtagere i de første seks måneder skal overgå fra jobcentrene til a-kasserne. Velfærdscheferne i Danmark skriver i dette indlæg, at de ikke stiller op til kampen om de ledige. De opfordrer i stedet til samarbejde om konkrete aktiviteter.Af Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD og direktør i Næstved Kommune og Bjarne Andersen, arbejdsmarkedschef i Køge KommuneDer bliver ikke nogen punisk krig mellem jobcentre og a-kasser. Der skal hverken udrustes krigselefanter, nedrives byer eller sælges indbyggere som slaver.Diskussionen om, hvem som bedst kan håndtere de forsikrede ledige – a-kasserne eller de kommunale jobcentre – er ikke en krig, vi kommer til at stille op til. Vi skal derimod øge samarbejdet – også med virksomhederne i den fælles opgave, det er at hjælpe de ledige ud i beskæftigelse. A-kasserne har spillet ud og vil gerne overtage en større del af jobcentrenes opgaver med de forsikrede ledige de første seks måneder. KL er bekymret og en række kommunale chefer deler bekymringerne. Det fik formand for danske a-kasser Eva Obdrup til at sammenligne diskussionen med den puniske krig 24. juni i NB-Beskæftigelse.Vi vil gerne aflyse krigen, før den er brudt ud. Vores samarbejde er alt for vigtigt.Udmøntningen af aftalen om tidlig tilbagetrækning (Arne-pensionen) betyder, at kommunerne skal finde ca. 1,1 mia. kroner. Det har kommunerne via KL taget til efterretning og mange er allerede i fuld gang med at se på, hvordan det kan ske forsvarligt.Det vil uundgåeligt medføre nedskæringer og afskedigelser, men det er også en mulighed for udvikling.

Digitale samtaler giver god mening

Vi synes grundlæggende, at det kan være en god ide at skære ned i antallet af samtaler og holde flere af dem digitalt. Værdien for de ledige af digitale samtaler blev meget tydelig under pandemien. Det betyder nemlig noget, at man selv kan vælge tid og sted for mødet med sin sagsbehandler eller jobkonsulent. Man oplever at have en større del af styringen og ansvaret selv. Og forslaget om et digitalt jobunivers indgår allerede i et forslag fra KL. Vi kan sagtens forestille os, at a-kasserne kan indgå i udvikling og drift af sådan et digitalt jobunivers. Lad os helt oplagt samarbejde om det.Skal opgaven så være forankret i a-kasserne eller i kommunerne? I flere undersøgelser peger de ledige og virksomhederne selv på, at de for nuværende er meget tilfredse med den kommunale hjælp. Kommunerne kan selvfølgelig altid gøre det bedre, men jobcentrene har med sin nærhed til borgerne og det lokale og regionale arbejdsmarked gode muligheder for jobformidling. Ovenikøbet arbejder kommunerne rundt om i landet i rekrutteringsfællesskaber, VEU-netværk m.m.Det kunne endda være interessant at forsøge sig med endnu mere fleksibilitet, fx have en tættere samtalekadence i et fagområde med høj ledig og lidt færre i brancher med fuld beskæftigelse. Det kunne give jobcenteret mulighed for at tilrettelægge samtaler og indsats efter konjunkturer og arbejdsmarkedets omskiftelige beskaffenhed. Det vil desuden underbygge arbejdet med at sikre så få kommunale udgifter på området som muligt.

Sagsbehandlerskift sætter borgeren tilbage

A-kassernes forslag om at overtage samtalerne med de forsikrede ledige indebærer, at en ledig de første seks måneder skal tale med en medarbejder i a-kassen og efter et halvt år så møde medarbejderen i jobcenteret.Men Væksthusets undersøgelse ‘Beskæftigelsesindikatorprojektet’ viste for få år siden betydningen af sagsbehandlerskift og overleveringer, der hver gang risikerer at ødelægge en god samarbejdsrelation mellem den ledige og sagsbehandleren eller jobkonsulenten. Man risikerer at skulle starte forfra. Så for os lyder det som en risikabel vej at går, hvis vi skal formidle arbejdskraften hurtigt ud til virksomhederne.Derudover risikerer forslaget at føre til en stigmatisering af de ledige i et A- og et B-hold.B-holdet er de ledige, som ikke har fået beskæftigelse efter seks måneder, og som derfor overgår til kommunen. De risikerer at blive opfattet af virksomhederne, som om de så må have andre problemer end ledighed. For det første kan man sagtens have andre problemer end ledighed allerede efter seks dage, og så er det jo bedre at få – måske kommunal – hjælp til dem med det samme. Det skal man ikke vente seks måneder på. For det andet risikerer man at blive opfattet som en ledig med andre problemer, blot fordi man måske ikke er medlem af en a-kasse.

Historikken har betydning

Igennem en årrække har skiftende regeringer og politiske flertal – med baggrund i forskning – lagt stor vægt på, at tidlig og høj samtale-hyppighed giver effekt – dvs. får folk hurtigere i arbejde.Dette lå også til grund, da Folketinget besluttede at indføre den trappefinansieringsmodel, som kommunerne i dag er underlagt. Modellen gjorde op med den tidligere opfattelse, at kommunerne ikke kunne ansvarliggøres økonomisk, for der er jo på tværs af Danmark og kommuner stor forskel på, hvor nemt det er at hjælpe de ledige ud i beskæftigelse. I dag er kommunerne stillet ens: Jo hurtigere Jobcentrene medvirker til, at borgerne kommer tilbage på arbejdsmarkedet, desto lavere er udgifterne til overførsler, og jo flere penge er der til andre kommunale formål.Den incitamentsstruktur virker konkret i den kommunale logik og dagligdag. Fokus er på at hjælpe den enkelte ledige bedst og hurtigst. Hvordan skal det se ud i fremtiden, hvis a-kasserne skal overtage ansvaret de første seks måneder? Det er vigtigt, at uanset hvilken løsning, det ender med, så skal ansvar og økonomi følges ad.

Lad os samarbejde om de ledige

Med den seneste reform blev iværksat et forsøg med samtaler i a-kasserne. Forsøget skulle løbe frem til 2024. Det foreslår FH i deres seneste udspil ophæves fra 2023 og tilmed, at a- kasseansvaret for de ledige udvides fra tre til seks måneder.Fælles samtaler og overgang til intensiv indsats efterfølgende er oplagte muligheder for samarbejde mellem a-kasser og jobcentre. Men forsøget har på grund af coronanedlukning kun været i gang i meget få måneder. Hvorfor hastværk med forandringer nu? Lad os vente med at trække konklusioner, til vi har resultaterne fra de forsøg – og allervigtigst deres betydning for de ledige – før der træffes flere beslutninger.Vi kommer som sagt ikke til at stille op til nogen krig. Vi er underlagt og efterlever de beslutninger, som træffes af Folketinget. Men vi tror på, at vi ved at inddrage og lytte til de ledige selv, og at vi gennem samarbejde med FH, A-kasser og virksomhederne kan finde de bedste løsninger.Læs indlægget på NB-Beskæftigelse her (OBS! Kræver abonnement for at læse)