Kære alle kollegaer og samarbejdspartnereEt aflyst årsmøde, en virtuel beretning og en generalforsamling på teams er med til at afslutte et på alle måder helt usædvanligt år. ’Annus horribilis’ sagde den engelske dronning Elisabeth engang. Jeg tror, jeg kan købe ind på den diagnose. Corona har sat et allerede historisk aftryk på 2020.Siden starten af marts har vi levet og arbejdet under vilkår, ingen af os havde fantasi til at forestille os, da vi glade hoppede ind i 2020. Pandemien har skabt store ændringer i det, vi plejer og kender, både på arbejdspladsen og i hjemmet. Familier har oplevet mere ro og balance, altså der hvor uvenskabet ikke er eskaleret. Arbejdslivet har vist, at vi kan rigtig meget virtuelt, og at en del opgaver kan løses hjemmefra, når altså ikke børnene er løbet igennem billedet hele tiden, fordi deres institution eller skole har været lukket.

Coronakrisen

Et kæmpe lyspunkt i en til tider kaotisk hverdag har været den omstillingsparathed, vores medarbejdere har udvist. Normalt måske lidt en kliché, at ’forandring er et grundvilkår, og vi skal kunne omstille os’. Men under coronaens første bølge fik vi syn for sagen. På ganske få timer i marts var computere og kontorstole lagt bag i bilen, hjemmearbejdspladser etableret rundt om køkken- og spisebordene, og rigtig mange tilbød at arbejde med andet end deres sædvanlige kerneopgaver, når behovet var der.Heldigvis havde vi allerede den digitale førertrøje på i Danmark, men vi har taget endnu et digitalt kvantespring fremad: De virtuelle møder og digitale borgerbetjening med online konsultationer, samtaler osv. har sparet både tid og lettet co2-aftrykket. Det har også betydet, at ikke mindst lederne på institutionerne har kunnet være mere tilstede hos deres personale, hvor nye spørgsmål om værnemidler, besøg og andet har fyldt hverdagen.Mange ønsker og håber, at vi kan fastholde de digitale samtaler og indsatser der, hvor det giver mening. Det vil ikke mindst borgerne med et skånebehov, eller som er særligt sårbare, have stor glæde af. Men også medarbejdernes har mulighed for at prioritere deres tid anderledes. Webinarer som en uddannelsesmulighed er også relevant, når vi ved at kompetenceløft skal højere op på dagsordenen.Det er dog vigtigt at huske, at langt, langt de fleste af vores medarbejdere er mødt frem fysisk, selv da coronaen fyldte mest. Fordi de løser opgaver, der nødvendiggør fysisk kontakt. Men også her har covid-19 givet gode erfaringer med bl.a. at optimere hygiejne og rengøring, som kan minimere smitte hele vejen rundt.Selv om de pårørende har måtte skære ned i besøgene til deres ældre, og aktiviteter uden for bosteder og plejecentre har været sat på pause, så har roen med interne aktiviteter også haft en gunstig virkning for nogle af de svageste borgere.Derimod har børn og unge i udsatte familier og ikke mindst de ensomme været udfordret i en grad, da samfundet lukkede ned, og det har været rigtig svært for os at gøre noget ved. Mange har med rette også været bange for at blive smittet, da de ikke har fysiske rammer eller et tæt netværk, der kan tage sig af dem, hvis de bliver syge. Og mange vil blive ramt ekstra hårdt af covid-19 på grund af deres almene sundhedstilstand. Der er kun grund til at rose alle de medarbejdere, der har været midt i sygdomsudbruddet og dem, hvis arbejdsbetingelserne har været total ændrede. Alle har gjort det mere end godt og har udvist en fantastisk vilje og smidighed for at kunne løse opgaverne.

Tilsyn

Nogle få sager på ældreområdet har betydet, at tilsynet med institutioner er kommet på dagsorden. Tilsyn er vigtigt, men indholdet og mængden af tilsyn kunne godt kalde på en justering.Uanset hvor den sag ender, vil det daglige ledelsestilsyn og den kollegiale opmærksomhed altid være afgørende for kvalitet i omsorgen og plejen. Erfarer ledelsen uhensigtsmæssigheder, skal der handles her og nu. Alt andet er ikke i orden.Medarbejderne har også et ansvar indbyrdes. Oplever man ’ufaglig’ adfærd hos en kollega, skal man sige fra. De eksempler, der har været fremme, vil vi under ingen omstændigheder forsvare, men vi tror desværre heller ikke på, at de ville være fundet ved et ’tilfældigt’ tilsyn.Selv om der helt sikkert er flere end de tre sager fra ældreområdet, der var i fokus i sommer, oplever rigtig mange af de omkring 40.000 beboere på vores plejecentre faglig, omsorgsfuld og kærlig pleje. Det skulle nødigt blive de tre sager, der gør borgerne utrygge og betyde, at vi ikke får ansøgere til vores sundhedsuddannelser eller ikke kan rekruttere nye medarbejdere til ledige stillinger.Vi har cirka 100.000 medarbejdere i ældreplejen og langt, langt de fleste kan helt berettiget føle stolthed ved deres fag og ved deres faglige indsats. De må ikke miste modet, for vi har brug for alle hoveder og alle hænder.

Mistillid og værdighed

FSD vil i denne sammenhæng gerne endnu engang være fortaler for, at ingen vinder ved at så generel mistillid om den kommunale opgaveløsning. Der, hvor vi ikke gør det godt nok, vil vi allerhelst indgå i en konstruktiv dialog med tilsyn, Ankestyrelse eller andre samarbejdspartnere, der oplever fejl og mangler i vores arbejde.Vi ved at medier, interessegrupper, politikere og mange flere holder øje med os, og det skal de også! Men vi ved også, at et godt og konstruktivt partnerskab med borgeren skaber tillid til måden, vi løser opgaverne på. Derfor er et godt og tillidsfuldt partnerskab afgørende for, om borgeren oplever den hjælp, vi yder, som værdig.Vi glæder os derfor også over, at værdighed er kommet på dagsordenen igen, uanset om der tales om ministermål på beskæftigelsesområdet, når der skal ydes hjælp til den udsatte, eller når der leveres ældrepleje.Vi tror på ’den lærende organisation’, hvor vi bruger vores kræfter og ressourcer på at løfte kompetencerne og kulturen i organisationen, så alle er bedre rustet til at håndtere deres opgaver. Og håndtere dem endnu bedre, end vi gør i forvejen.

Det nære sundhedsvæsen

I forbindelse med corona-pandemien har et tæt samarbejde mellem regioner og kommuner vist sin berettigelse. Også her kan vi meget selv – og endnu mere sammen. Men med flere ældre, flere også yngre med livsstilssygdomme og samtidig færre hospitalssenge bliver hele samfundet udfordret.Vi glæder os derfor så meget desto mere over at se, at Danske Regioner og KL med 12 pejlemærker har vist, at de ikke er i skyttegraven, men at begge organisationer har en stor vilje til at samarbejde på tværs. Først og fremmest af hensyn til de syge, men også af hensyn til medarbejderne og samfundsøkonomien.Vi har længe efterspurgt en sundhedsreform. Den er bydende nødvendig for, at det nære sundhedsvæsen kan fungere. En reform, hvor opgavefordeling, behandlingsansvar, uddannelsesansvar og ikke mindst finansiering skal på dagsordenen, så det ikke er overladt til den enkelte frontmedarbejder i hhv. region og kommune at finde kreative løsninger for, at den enkelte patient ikke skal falde mellem to stole.Vi håber derfor, at de 12 pejlemærker vil give et godt grundlag for sundhedsministerens videre arbejde med reformen. Som en lille sidebemærkning kan der henvises til KLs nyhedsbrev Momentum, der i uge 40 beskrev, at antallet af indlæggelsesdage for de over 80årige er reduceret med 27 % de sidste ti år. Vi må formode, at en del af denne gruppe er overgået til kommunal behandling og pleje. Så vi er godt på vej, vi mangler bare den økonomiske opbakning, så ikke andre grupper vil mangle hjælp, når de er bortprioriteret for at få midlerne til at række.

Beskæftigelsesområdet

Efter flere år med meget faldende ledighedstal satte corona en massiv stopper for denne udvikling. Det er blevet meget synligt, at det er svimlende beløb til forsørgelse, der skal findes, når ledigheden stiger.Det vidner endnu engang om, at næsten fuld beskæftigelse betyder, at der er flere midler til velfærd, klima og mange andre områder, hvor der efterspørges investeringer. Og ikke mindst, at den enkelte ledige ikke bliver parkeret uden for samfundet. For vi ved også, at det gør en kæmpe forskel for børnene at opleve forældrenes som gode rollemodeller, der arbejder og kan forsørge hele familien.Vi afventer en ydelsesreform, og vi håber, at der bliver færre forskellige typer af ydelser, at der bliver mere gennemsigtighed, at vi får mulighed for at hjælpe de svageste, når de ikke kan købe deres medicin, eller børnene ikke kan få vinterstøvler. Samtidig er det ønskeligt, at det giver økonomisk mening at gå på arbejde.Ydelseskommissionen har fået som deres opdrag, at resultatet skal være udgiftsneutralt. Her bliver det vigtigt at få en helt åben beskrivelse af, hvad det vil betyde for den enkelte modtager af forsørgelse. Og ikke mindst, at den enkelte sagsbehandler, der er ansat til at administrere lovgivningen, ikke skal stå på mål for frustrerede borgere, som oplever, at deres situation ikke er blevet forbedret.Nu får Arne så også sin pension, men det skal hovedsagelig finansieres af beskæftigelsesområdet, bl.a. med en forventning om, at flere skal aktiveres i 37 timer. Vi må dog bede lovgiverne huske på, at småjobs gav modet til beskæftigelse – også til den ledige, der aldrig havde set sig selv på arbejdsmarkedet. Mange eksempler viste, at få timer blev til flere. 37 timer kan for nogle virke helt uoverskuelige til at begynde med.Vi afventer også med spænding, hvor ressourceforløbene ender og ikke mindst finansieringen, da det i nogle udspil fremgår, at mentorfunktionen og opkvalificering ikke længere skal være refusionsberettiget. Vi håber ikke, at det er rigtigt, fordi det er to vanvittigt vigtige værktøjer, når vi skal hjælpe en ledig ud på arbejdsmarkedet.

Helhedsorienteret indsats og nærhedsreform

Vi ser også frem til lovforslaget om helhedsorienteret indsats, hvor vi må forvente, at hovedloven ikke skal fungere sammen med sektorlovgivningen, men i stedet skal dække alle lovområder fremfor at favorisere særlige områder. Her er det også afgørende, at arbejdet kan understøttes af IT, så det ikke giver administrativt ekstraarbejde.Vi skal til gengæld organisere os, økonomistyre og kompetenceudvikle, så forudsætninger for den helhedsorienterede indsats er tilstede. Her kan vi indhente erfaringer fra de mange ungeafdelinger, der med den koordinerede ungeindsats allerede er godt på vej.Udspillet om Nærhedsreformen er et ambitiøst projekt med mere tillid, mere nærhed og mindre regelsætning – på papiret. Det lægger op til en gentænkning af velfærdsområdet. Vi må formode, at det også vil betyde, at fastlåste særpuljebevillinger med detaljerede krav, øget detailstyring af børnesager, minimumsnormeringer og centralstyring af konsulentforbrug snart vil være fortid.De syv kommuner, der er udvalgt til forsøg med regelfritagelse, får en stor opgave som rollemodeller, og det bliver interessant at se, hvor det faktisk er lovgivningen, som sætter utilsigtede grænser.For så vidt angår den ofte udskældte dokumentation kan der henvises til tidligere års beretning. Når borgerne bliver til patienter, der behandles og passes i kommunerne, har de krav på, at vi kan dokumentere, om f.eks. liggesår er blevet større eller mindre, eller om bevidsthedstilstanden er ændret.Det bliver også interessant at se, om det er de enkelte ’hegnspæle’, der gør, at Ankestyrelsen stadig har et lovgrundlag for at vurdere, om borgerens sag er behandlet korrekt.

Seniorpension

Seniorpensionen – den som ingen ville administrere, altså udover kommunerne – fik vi så med meget kort varsel i en overgangsperiode. Det er et unikt eksempel på omstillingsparatheden i jobcentrene. Vi løste opgaven til UG med kryds og slange fra dag 1 i langt de fleste kommuner.Og vi venter stadig på ros for det!

Børn og unge

Det specialiserede børne- og ungeområde er fortsat udfordret af de mange diagnoser. Angst, selvskade og lidelser inden for autismespektret rammer børn, unge og deres familie hårdt. Det kræver store ressourcer for at kunne løse opgaverne.Regeringer har i flere udmelding slået fast, at ved sociale problemstillinger skal hensynet til barnet komme først. Der skal arbejdes på flere tidligere anbringelser af god kvalitet, og hvor muligt skal barnet inddrages. Det er vanskeligt at finde entydige forskningsmæssige resultater, der kan give anbefalinger til, hvornår og om børn i det hele taget skal anbringes uden for hjemmet. Derfor er forebyggelse helt afgørende.Den rette indsats på det rette tidspunkt er det vigtigste. Der, hvor vi har et tæt samarbejde med barnet, familien og daginstitutionen, kan vi måske forebygge en anbringelse. Flere anbringelser må aldrig være et mål i sig selv.På nær i nogle helt særlige tilfælde kan den forebyggende indsats virkelig gøre hele forskellen. Forslaget om en ny børnelov vil udover at skulle tilgodese de mindste også have fokus på overgangen til voksenlivet, så den gode støtte fortsætter, indtil den unge med få ressourcer omkring sig kan stå på egne ben. Medinddragelsen af barnet og den unge er med til at skabe grundlag for dette.

Det specialiserede voksenområde

Socialministeren har igangsat en revision af socialområdet. Vi håber at dette tredje forsøg betyder, at vi får en fin balance mellem at tilgodese mennesker med særlige udfordringer og så de metoder og den økonomi, kommunerne har mulighed for at tilgå opgaverne med.Et særligt fokus kan være på den indsats, vi yder for at forbedre funktionsniveauet. Og samtidig, at hvis indsatsen ikke giver resultater, kan der skulle ændres i indhold og/eller niveau i ydelsen. Det er nødvendigt, fordi vi er udfordret af, at behovet for sociale indsatser vokser i disse år. Samtidig er der flere og flere borgere med problemstillinger, der skaber behov for højtspecialiserede og vanvittig dyre indsatser. Det hænger simpelthen ikke sammen med vores økonomiske råderum.Vi håber også, at en ny servicelov giver en lovgivning, vi kan fortolke i praksis. Det nytter ikke, at sagsbehandleren skal have en juridisk embedseksamen for at kunne bestride sin myndighedsfunktion.Ankestyrelsens Danmarkskort og den opmærksomhed, det får, skyldes jo ikke, at der sidder borgerfjendske eller inkompetente medarbejdere, men derimod som regel at der er fortolkningsproblemer, og at der er et behov for, at vi lige nøjagtigt giver det, paragrafferne foreskriver og ikke mere – hvis økonomien skal holde.Psykiatrien er stadig den gruppe med de ’tavse stemmer’. FSD vil virkelig hilse det velkomment, hvis området kan blive imødekommet i den nye psykiatriplan. Vi vil gerne gentage, at der skal være et stærkt fokus på at sundheds- og serviceloven skal gå hånd i hånd, hvis det skal lykkes, at også de psykisk syge får et mere værdigt liv.

Ledelse

Det kræver en hel særlig robusthed at bedrive ledelse på de store velfærdsområder. Vi skal sikre faglighed med overblik, men ikke glemme detaljen, vi skal sikre den rette kultur og kommunikation, vi skal sikre samarbejdet med borgere og deres pårørende, vi skal sikre rekruttering og uddannelse, vi skal tænke tværgående, og vi skal overholde lovgivning og ikke mindst gøre det inden for de økonomiske rammer – og endelig skal vi udvikle vores områder.Det er vigtigt at holde fast i, at langt, langt det meste lykkes – på trods af disse vanskelige vilkår.

Årets gang

Hovedbestyrelsen har måtte aflyse møder pga. af corona, men alligevel er vi lykkedes med at mødes med de fleste af vores samarbejdspartnere i KL, i departementerne og i styrelserne. For os er det meget værdifuldt at have denne tætte og uformelle dialog. For selv om vi også afgiver mange høringssvar, tror vi på, at der bliver lyttet til vores input i den offentlige debat, så vi er med til at gøre en forskel på velfærdsområdet. Vi siger tak for, at vi må have så manges ører på helt centrale poster.Mange i FSDs bagland bidrager til, at vores stemme hele tiden tager udgangspunkt i det virkelig liv helt ude hos borgerne. Det er uvurderligt, for det er jo det, vi i sidste ende er her for. Tak for det.Hovedbestyrelsen er foranderlig, nogle får nye job, og andre kommer til. Men det lykkedes alligevel hele tiden at have en hovedbestyrelse, der er kendetegnet ved en meget opdateret og kompetent viden. Der er meget vidensdeling, og det er virkelig møder, man ser frem til.Det er endnu ikke lykkedes for mig at tage fra et møde, hvor jeg ikke har haft fremragende erfaringer fra kollegaer med hjem. Det har været fantastisk i mit daglige arbejde, og det har været helt uvurderligt for at løse opgaven som formand.Endelig skal I alle vide, at sekretariatet som med relativ få timer til rådighed, er årsagen til, at det hele hænger sammen. Vores opgradering på kommunikationssiden er medvirkende til vores ansigt udadtil. Og vi har den helt uundværlige Lena Milo Eriksen, der sørger for, at intet praktisk er overladt til tilfældighederne.Dagsordener, årsmøder, medlemslister og regnskab får hun taget hånd om. Det har været meget værdifuldt at kunne være sikker på, at opgaverne altid bliver løst til udmærkelse, og at der samtidig har været øje på de opgaver, en formand skal huske.Endnu engang tak til alle for en fantastisk tillid og opbakning til mit formandskab de seneste seks år. Det har været en fornøjelse at være med ombord på en af de bedste vinduespladser, man kan få.