Digitalt udsatte og psykisk sårbare ladt i stikken
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
Der er to grupper i velfærdssamfundet, som trænger til en hjælpende hånd: De digitalt udsatte og de psykisk syge og sårbare, var konklusionen fra to af eksperter på Kommunale Velfærdschefers årsmøde 2022.
Fortællingen om Danmark som et digitalt eventyrland, der er blandt de mest digitalt udviklede, har også sine hekse og trolde. For godt nok har vi en helt unik samling af data om vores gøren og laden gennem århundreder – fra kirkebøgerne til cpr-registret.
– Eventyret har også, fra vi begyndte at bruge it-teknologien, udviklet sig fra at være noget, alle danskere skulle have adgang til aktiv, men frivillig brug af til i dag at danske om digital dannelse, effektivitet og obligatoriske løsninger. Det er blevet til en besparelsesøvelse og en storstilet central koordineringsindsats, som kulminerede med, at alle danskere fra 2014 fik pligt til at tilslutte sig digital post, konstaterede Morten Hjelholt, lektor på IT-universitetet.
Mange misforståelser om digitalt udsatte
Men det, som vi ved i dag, langt fra alle, som har gjort og kan gøre. Vi har en gruppe af digitalt udsatte. Og de optræder i Morten Hjelholts fem misforståelser om digitalisering:
– En misforståelse er, at vi tror, vi ved, hvem de digitalt udsatte er. Det gør vi ikke. De er ikke kun de ældre. Der er dog en vis social reproduktion i det – at de, som i forvejen er socialt udsatte, også bliver det digitalt, men ikke kun. For vi kan kun skimte de digitalt udsatte, der klarer sig ved hjælp af andre. Men vi kender alle nogen, som har svært ved det, sagde han.
En misforståelse er, at vi tror, vi ved, hvem de digitalt udsatte er. Det gør vi ikke. De er ikke kun de ældre. Der er dog en vis social reproduktion i det – at de, som i forvejen er socialt udsatte, også bliver det digitalt, men ikke kun. For vi kan kun skimte de digitalt udsatte, der klarer sig ved hjælp af andre. Men vi kender alle nogen, som har svært ved det.
Morten Hjelholt, lektor på IT-universitetet
En anden misforståelse er, at digitalt udsatte kan bare uddannes.
– Det kan de ikke, vi er nødt til at acceptere, at der er en stor restgruppe, som ikke bare følger med. Ikke kun fordi de ikke gider, men fordi barren for, hvad vi skal kunne, flytter sig hele tiden. Derfor skal det gøres socialt acceptabelt at være i den position, der skal være tilbud om hjælp – ikke krav. Og en større grad af frivillighed. Det kræver, at vi får en større realisme ind i debatten om, at digitaliseringen redder velfærden, fordi den er effektiv og virker. Det passer ikke. Der er et rapporteret overpotentiale i, hvad digitaliseringen kan, fastslog Morten Hjelholt.
Den mentale sundhed er blevet værre
En anden befolkningsgruppe, som også volder alvorlige panderynker hos både politikere, behandlere og embedsfolk, er brugerne af psykiatrien. Væksten i antallet af diagnoser hos børn og voksne har været markant de seneste 10-20 år. Hvad forklaringen og ikke mindst løsningen på det kan være, var professor i psykiatri, Merete Nordentoft inviteret til at tale om.
Og hun var ikke i tvivl.
– Vi har set, at den mentale sundhed hos danskerne, især børn og unge, er blevet dårligere. Det slår flere undersøgelser fast. Spørgsmålet er dog, om væksten i diagnoser er reel eller en ”stærekasse-effekt”.
Svarer er både-og, mente Merete Nordentoft.
– Der er en stærekasse-effekt, fordi vi med behandlingsgarantien fra 2013 har fået bedre mulighed for behandling, som før var en gråzone. Siden dengang har der været en stigning på 37 % i tilgangen til det psykiatriske system – uden en tilsvarende væsentlig ressourcetildeling. Det er især unge kvinder, som kommer i kontakt med psykiatrien for første gang. Og 15 % af alle børn og unge kommer i kontakt med psykiatrien, inden de fylder 18 år. Især er angst, depression og ADHD udbredt.
Men stigningen har også været reel i sig selv, slog hun fast.
– Selvrapporteret dårligt mentalt helbred og mistrivsel var på 35 % blandt piger og kvinder i den seneste sundhedsprofil for danskerne. Spørgsmålet er hvorfor, spurgte Merete Nordentoft.
Har ingen håndfaste forklaringer
Her kommer forskerne til kort. Der findes ikke dokumenterede svar, men dog bud på forklaringer.
– Nogle peger på strukturelle faktorer som acceleration – at tingene går hurtigere og hurtigere, andre taler om anomi (at fælles normer forandrer sig eller nedbrydes, red.), for meget skærmtid, sociale medier m.m. Men der er også faktorer, som trækker i en positiv retning, fx brugen af cykelhjelm, som forebygger hjernerystelser, nedsat adgang til farlig medicin, som har nedsat antallet af selvmordsforsøg osv.
Løsningerne ligger derfor heller ikke lige til højrebenet, men Merete Nordentoft foreslog bl.a., at gribe tidligere ind, sætte mental sundhed på skoleskemaet, gribe ind i familier med kendt psykisk sygdom, bruge behandlingstilbud, som har evidens for effekt, bl.a. Opus, Collabri og Mind my mind.
Der er brug for mange flere penge
Det kræver dog, slog hun fast, mange flere penge.
– Området er stærkt underfinansieret. Nu er der med tiårsplanen sat penge af – 450 mio. Kroner og 500 mio. Kr. de kommende år. Men sundhedsøkonomer har regnet ud, at der er brug for 4,5 mia. Kroner for blot at have en drift, som afspejler øjebliksbilledets behov. Der er ikke indregnet en stigning i tilgangen til psykiatrien. Jeg prøvede at regne i runde tal – antal kommuner, antal regioner, antal sygehuse osv. og nåede frem til, at det bevilgede beløb svarer til ca. 3 mio. Kroner til mit hospital. Det samme beløb, siger politikerne til os, mærker vi ikke, hvis de sparer. For det er ingenting, konstaterede Merete Nordentoft.
Digitalt udsatte og psykisk sårbare ladt i stikken
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
Der er to grupper i velfærdssamfundet, som trænger til en hjælpende hånd: De digitalt udsatte og de psykisk syge og sårbare, var konklusionen fra to af eksperter på Kommunale Velfærdschefers årsmøde 2022.
Fortællingen om Danmark som et digitalt eventyrland, der er blandt de mest digitalt udviklede, har også sine hekse og trolde. For godt nok har vi en helt unik samling af data om vores gøren og laden gennem århundreder – fra kirkebøgerne til cpr-registret.
– Eventyret har også, fra vi begyndte at bruge it-teknologien, udviklet sig fra at være noget, alle danskere skulle have adgang til aktiv, men frivillig brug af til i dag at danske om digital dannelse, effektivitet og obligatoriske løsninger. Det er blevet til en besparelsesøvelse og en storstilet central koordineringsindsats, som kulminerede med, at alle danskere fra 2014 fik pligt til at tilslutte sig digital post, konstaterede Morten Hjelholt, lektor på IT-universitetet.
Mange misforståelser om digitalt udsatte
Men det, som vi ved i dag, langt fra alle, som har gjort og kan gøre. Vi har en gruppe af digitalt udsatte. Og de optræder i Morten Hjelholts fem misforståelser om digitalisering:
– En misforståelse er, at vi tror, vi ved, hvem de digitalt udsatte er. Det gør vi ikke. De er ikke kun de ældre. Der er dog en vis social reproduktion i det – at de, som i forvejen er socialt udsatte, også bliver det digitalt, men ikke kun. For vi kan kun skimte de digitalt udsatte, der klarer sig ved hjælp af andre. Men vi kender alle nogen, som har svært ved det, sagde han.
En misforståelse er, at vi tror, vi ved, hvem de digitalt udsatte er. Det gør vi ikke. De er ikke kun de ældre. Der er dog en vis social reproduktion i det – at de, som i forvejen er socialt udsatte, også bliver det digitalt, men ikke kun. For vi kan kun skimte de digitalt udsatte, der klarer sig ved hjælp af andre. Men vi kender alle nogen, som har svært ved det.
Morten Hjelholt, lektor på IT-universitetet
En anden misforståelse er, at digitalt udsatte kan bare uddannes.
– Det kan de ikke, vi er nødt til at acceptere, at der er en stor restgruppe, som ikke bare følger med. Ikke kun fordi de ikke gider, men fordi barren for, hvad vi skal kunne, flytter sig hele tiden. Derfor skal det gøres socialt acceptabelt at være i den position, der skal være tilbud om hjælp – ikke krav. Og en større grad af frivillighed. Det kræver, at vi får en større realisme ind i debatten om, at digitaliseringen redder velfærden, fordi den er effektiv og virker. Det passer ikke. Der er et rapporteret overpotentiale i, hvad digitaliseringen kan, fastslog Morten Hjelholt.
Den mentale sundhed er blevet værre
En anden befolkningsgruppe, som også volder alvorlige panderynker hos både politikere, behandlere og embedsfolk, er brugerne af psykiatrien. Væksten i antallet af diagnoser hos børn og voksne har været markant de seneste 10-20 år. Hvad forklaringen og ikke mindst løsningen på det kan være, var professor i psykiatri, Merete Nordentoft inviteret til at tale om.
Og hun var ikke i tvivl.
– Vi har set, at den mentale sundhed hos danskerne, især børn og unge, er blevet dårligere. Det slår flere undersøgelser fast. Spørgsmålet er dog, om væksten i diagnoser er reel eller en ”stærekasse-effekt”.
Svarer er både-og, mente Merete Nordentoft.
– Der er en stærekasse-effekt, fordi vi med behandlingsgarantien fra 2013 har fået bedre mulighed for behandling, som før var en gråzone. Siden dengang har der været en stigning på 37 % i tilgangen til det psykiatriske system – uden en tilsvarende væsentlig ressourcetildeling. Det er især unge kvinder, som kommer i kontakt med psykiatrien for første gang. Og 15 % af alle børn og unge kommer i kontakt med psykiatrien, inden de fylder 18 år. Især er angst, depression og ADHD udbredt.
Men stigningen har også været reel i sig selv, slog hun fast.
– Selvrapporteret dårligt mentalt helbred og mistrivsel var på 35 % blandt piger og kvinder i den seneste sundhedsprofil for danskerne. Spørgsmålet er hvorfor, spurgte Merete Nordentoft.
Har ingen håndfaste forklaringer
Her kommer forskerne til kort. Der findes ikke dokumenterede svar, men dog bud på forklaringer.
– Nogle peger på strukturelle faktorer som acceleration – at tingene går hurtigere og hurtigere, andre taler om anomi (at fælles normer forandrer sig eller nedbrydes, red.), for meget skærmtid, sociale medier m.m. Men der er også faktorer, som trækker i en positiv retning, fx brugen af cykelhjelm, som forebygger hjernerystelser, nedsat adgang til farlig medicin, som har nedsat antallet af selvmordsforsøg osv.
Løsningerne ligger derfor heller ikke lige til højrebenet, men Merete Nordentoft foreslog bl.a., at gribe tidligere ind, sætte mental sundhed på skoleskemaet, gribe ind i familier med kendt psykisk sygdom, bruge behandlingstilbud, som har evidens for effekt, bl.a. Opus, Collabri og Mind my mind.
Der er brug for mange flere penge
Det kræver dog, slog hun fast, mange flere penge.
– Området er stærkt underfinansieret. Nu er der med tiårsplanen sat penge af – 450 mio. Kroner og 500 mio. Kr. de kommende år. Men sundhedsøkonomer har regnet ud, at der er brug for 4,5 mia. Kroner for blot at have en drift, som afspejler øjebliksbilledets behov. Der er ikke indregnet en stigning i tilgangen til psykiatrien. Jeg prøvede at regne i runde tal – antal kommuner, antal regioner, antal sygehuse osv. og nåede frem til, at det bevilgede beløb svarer til ca. 3 mio. Kroner til mit hospital. Det samme beløb, siger politikerne til os, mærker vi ikke, hvis de sparer. For det er ingenting, konstaterede Merete Nordentoft.
