Fra FN’s 17 verdensmål til det nære sundhedsvæsen, krav til kontanthjælpsmodtagere og tætte partnerskab med virksomhederne om at få alle ledige i job – også dem længst væk fra arbejdsmarkedet. Helle Linnet kørte både på den store og lille klinge i sin beretning til FSD’s Årsmødet 2019.- Verden er et stort ord, men det fører hen til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN’s topmøde i 2015. Det er en markering af en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.

Tættere på virksomhederne

Og selvom de udfordringer, verden står overfor både med klimaforandringer, fattigdom, arbejdsløshed m.m., ikke er tilsvarende voldsomme i Danmark, har vi også problemer at tage livtag med, slog Helle Linnet fast.- Vi har brug for, at virksomhederne spiller en rolle for at udbygge arbejdsstyrken yderligere, så endnu flere mennesker med handicap, psykisk sygdom -og sociale udfordringer kan få en plads på arbejdsmarkedet. Det vil kræve, at virksomhederne gentænker og tilpasser produktionsprocesser, lokaler, virksomhedskultur m.m. til en endnu mere mangfoldig medarbejderstab.

Efterlyser økonomisk prioritering

Det er afgørende, pointerede FSD-formanden, at der skal være et økonomisk incitament og en lovgivningsmæssig retning, der motiverer til at tage et arbejde. – Målet er både den ledige, men også dennes familie. Det er veldokumenteret, at børn af forældre uden arbejde klarer sig væsentligt dårlige end de øvrige. Det handler om konsekvenserne af at vokse op i fattige og ressourcesvage familier. Det handler selvfølgelig om økonomi, men den åndelige og kulturelle fattigdom præger også barnet eller den unge.- Det lykkes ikke at ’samle disse unge op’, når vi må konstatere, at der stadigvæk er over 50.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse – eller det kun er 53 % af de unge fra udsatte familier, der når at gennemføre folkeskolens afgangseksamen.

Psykiatrien har brug for flere ressourcer

Også en prioritering i psykiatrien var i fokus i beretningen.- Med den øgede mængde af borgere med tunge psykiatriske diagnoser oplever vi i stigende grad, at vi i kommunen skal rumme borgere, der slet ikke er velbehandlede. Det er ikke nok, at de ved en kortvarig indlæggelse får medicinsk behandling, hvis ikke der er sikkerhed for, at den virker.- Vi er klar over, at den regionale psykiatri er presset, både når det gælder om at have tilstrækkeligt med faglige kompetencer men også økonomisk ift. at have de tilstrækkelige sengepladser. Vi ved nøjagtigt til hvem og hvordan vi bruger vores budget. Men det er aktivitetsudvidelsen – og altså efterspørgslen, der betyder, at vi går mod 2020 med en økonomisk bekymring.

Hvem tør prioritere?

Vi har i mange år efterspurgt en prioriteringsdebat, men endnu ingen har haft modet til at stå ved den. Vi har brugt styrket faglighed, omorganisering, velfærdsteknologi, stram visitation m.m., men det er ikke nok, hvis budgetterne skal holde, sagde Helle Linnet.Den voksende ældrebefolkning giver også anledning til økonomiske panderynker.- De 230.000 flere ældre fra 2018 til 2030 og en fortsat stigning i middellevetiden på op til 5-6 år fra 2018 til 2050 betyder, at uanset sund aldring og velfærdsteknologiske landvindinger, vil kommunerne overtage stadig flere sundhedsopgaver. En voksende del af dem vil være deciderede behandlingsopgaver.- Denne samlede opgaveudvikling på sundhedsområdet koblet med fremtidens mangel på kvalificeret arbejdskraft vil i tiltagende grad udfordre kommunerne. Aftalen mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomi satte ikke umiddelbart løsninger for, hvordan vi løser den økonomiske del af opgavefordelingen mellem kommuner og region, sagde Helle Linnet.

Læs formandens beretning 2019 i sin fulde længde her