Årsmøde 2021: Tal om det, som er vigtigt for borgerne
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
Kommunerne står med store udfordringer på sundhedsområdet – først og fremmest det demografiske træk, som vil betyde en meget større efterspørgsel på sundhedsydelser. Løsningen er måske at differentiere hjælpen, foreslog forsknings- og analysechef i VIVE, Mickael Bech.
Der blev hurtigt meget stille i salen, da forsknings- og analysechef Mickael Bech fra VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tegnede udviklingen i sundhedsvæsnet op – med de dertilhørende økonomiske konsekvenser.
– Vi vil se en voldsom stigning i de +80-årge med multisygdomme de næste 25-30 år. Ja, vi bliver også sundere ældre og senere syge. Men differentieringen bliver også større – nogle kan løbe maraton, andre kan ingenting.
Borgerne er ikke komplekse – det er kommunerne
Kobler man den udvikling med den udgiftsprofil, som følger vores alder, ser man en markant stigning fra omkring 75-80-årsalderen. – Så hvis I i kommunerne ikke kan håndtere det her, vil det demografiske pres udfordre jeres udgiftsbehov voldsomt, fordi udgifterne til hjemmepleje vokser relativt mere end til hospital og primær sektor, sagde Mickael Beck og kunne i forlængelse af de tidligere debatter på årsmødet også konstatere:
– Siloerne er svære at komme ud af. Under coronakrisen så vi, hvordan et tæt tværfagligt tværsektorielt samarbejde var nødvendigt for at løse krisen. Nu er krisen overstået, og så gør vi præcis som før. Men: Borgerne opfatter ikke sig selv om komplekse. De synes, at systemet er det. De er optaget af forløb, kontinuitet og deres relationer med faglighed og respekt for dem som mennesker. Imens taler vi meget om organisatorisk sammenhæng – i stedet for at få talt om det, som virkelig er vigtigt for borgerne.
Sundhedsklynger og digitalisering skaber nye muligheder
De kommende sundhedsklynger så Mickael Beck som et skridt i den rigtige retning for at skabe sammenhæng og nye rammer for samarbejde og stærkere faglige relationer.
– Jeg tror på, at at klyngerne er vejen at gå, men de er i sig selv ingen garanti for samarbejde. Vi skal også reorientere vores ressourcer. Jeg tror desuden på, at digitaliseringen kan forandre meget for os, hvis I som ledere kan sætte rammerne for det. Men I skal have medarbejderne med.
Og så er der uligheden i sundhed, som vi har talt om i årevis uden rigtigt at lave om på det.
– Vi ved det godt – stigningen mellem de bedst og dårligst stillede vokser. Hvorfor? Fordi de velstillede taler mere, stiller flere spørgsmål og vi forstår dem bedre. Derfor får de – uintenderet – en anden hjælp. Det kan vi dokumentere, men vi er ikke kommet langt ift. at ændre på det. Måske skulle vi i stedet for at tale om ulighed turde tale om et mere differentieret system, hvor nogle får mere hjælp og andre mindre, opfordrede Mickael Bech.
Årsmøde 2021: Tal om det, som er vigtigt for borgerne
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
Kommunerne står med store udfordringer på sundhedsområdet – først og fremmest det demografiske træk, som vil betyde en meget større efterspørgsel på sundhedsydelser. Løsningen er måske at differentiere hjælpen, foreslog forsknings- og analysechef i VIVE, Mickael Bech.
Der blev hurtigt meget stille i salen, da forsknings- og analysechef Mickael Bech fra VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tegnede udviklingen i sundhedsvæsnet op – med de dertilhørende økonomiske konsekvenser.
– Vi vil se en voldsom stigning i de +80-årge med multisygdomme de næste 25-30 år. Ja, vi bliver også sundere ældre og senere syge. Men differentieringen bliver også større – nogle kan løbe maraton, andre kan ingenting.
Borgerne er ikke komplekse – det er kommunerne
Kobler man den udvikling med den udgiftsprofil, som følger vores alder, ser man en markant stigning fra omkring 75-80-årsalderen. – Så hvis I i kommunerne ikke kan håndtere det her, vil det demografiske pres udfordre jeres udgiftsbehov voldsomt, fordi udgifterne til hjemmepleje vokser relativt mere end til hospital og primær sektor, sagde Mickael Beck og kunne i forlængelse af de tidligere debatter på årsmødet også konstatere:
– Siloerne er svære at komme ud af. Under coronakrisen så vi, hvordan et tæt tværfagligt tværsektorielt samarbejde var nødvendigt for at løse krisen. Nu er krisen overstået, og så gør vi præcis som før. Men: Borgerne opfatter ikke sig selv om komplekse. De synes, at systemet er det. De er optaget af forløb, kontinuitet og deres relationer med faglighed og respekt for dem som mennesker. Imens taler vi meget om organisatorisk sammenhæng – i stedet for at få talt om det, som virkelig er vigtigt for borgerne.
Sundhedsklynger og digitalisering skaber nye muligheder
De kommende sundhedsklynger så Mickael Beck som et skridt i den rigtige retning for at skabe sammenhæng og nye rammer for samarbejde og stærkere faglige relationer.
– Jeg tror på, at at klyngerne er vejen at gå, men de er i sig selv ingen garanti for samarbejde. Vi skal også reorientere vores ressourcer. Jeg tror desuden på, at digitaliseringen kan forandre meget for os, hvis I som ledere kan sætte rammerne for det. Men I skal have medarbejderne med.
Og så er der uligheden i sundhed, som vi har talt om i årevis uden rigtigt at lave om på det.
– Vi ved det godt – stigningen mellem de bedst og dårligst stillede vokser. Hvorfor? Fordi de velstillede taler mere, stiller flere spørgsmål og vi forstår dem bedre. Derfor får de – uintenderet – en anden hjælp. Det kan vi dokumentere, men vi er ikke kommet langt ift. at ændre på det. Måske skulle vi i stedet for at tale om ulighed turde tale om et mere differentieret system, hvor nogle får mere hjælp og andre mindre, opfordrede Mickael Bech.
