Årsmøde 2017: ”Vi står sammen med borgerne”
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
I sin beretning på FSD’s årsmøde gjorde formand Helle Linnet status over udviklingen på de store velfærdsområder, ti år efter kommunalreformen forandrede Danmarkskortet. Gennemgående er resultatet positivt, men ældre- og psykiatriområderne udfordrer kommunerne.
– Jeg er af den overbevisning, at vi i dag ser kommunale organisationer, som er velfungerende, og som er kendetegnet ved, at opgaverne løftes kompetent, økonomisk bevidst og med et stærkt fokus på -og insisteren på det tværfaglige samarbejde med den målsætning, at vi har et helhedssyn, når vi står sammen med borgeren.Sådan indledte Helle Linnet, formand for FSD, sin mundtlige beretning på foreningens årsmøde i København. Men fremhævede også knasterne, som udfordrer kommunerne både fagligt og økonomisk.- Vi har et stærkt presset hospitalsvæsen, der målrettet forsøger at sikre, at borgerne bliver at betragte som lodrette og ikke vandrette, da sidstnævnte betyder, at de har brug for en hospitalsseng, sagde hun og kaldte færdigbehandlingsprincippet ’en saga blot’.- Nu udskrives borgerne i bedste fald, når behandlingen er sat i gang, og man kan se, om de responderer på den. Ofte når borgere slet ikke at blive indlagt, men de bliver sendt hjem med en plan for behandling og senere opfølgning hos egen læge. Det stiller store krav til kommunerne, der skal sikre, at de har de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, når borgerne vender hjem med en behandling, som måske er så ny, at vi ikke i det kommunale sundhedssystem har prøvet det før.
Vanskeligt at styre området
Et andet område, som er stærkt udfordret, er det specialiserede socialområde. Flere og flere borgere – særligt unge – kommer til med nye diagnoser, som har brug for indsatser og tilbud, kommunerne endnu ikke har.- Også det aspekt at en ungeydelse, ikke mindst i de større byer, ikke kan finansiere en bolig, giver kommunen en opgave med at forhindre, at såvel de raske som de unge med lettere funktionsnedsættelser bliver hjemløse. Det er alt sammen medvirkende til, at styring af dette område fagligt og økonomisk er en meget vanskelig opgave, konstaterede Helle Linnet.
Ked af at hænge til tørre
Det specialiserede område har tilmed betydet, at kommunerne er blevet ’hængt til tørre’ af socialministeren på baggrund af afgørelser i Ankestyrelsen, bemærkede formanden og henviste til den symbolsk ophængte tørresnor i konferencesalen med røde, gule og grønne sedler med hhv. ’stadfæstet’, ’hjemvist’ og ’ændret afgørelse’.- Det er vi selvfølgelig meget kede af, og de enkelte kommuner vil endnu engang se indad med henblik på, om vi tager de rette afgørelser, og om vi løser opgaverne godt nok. Men når det er sagt, så har de enkelte kommuner aldrig haft så mange kompetencer på dette myndighedsområde som nu. Selv de mindre kommuner har juridisk bistand til at sikre den korrekte afgørelse. I forbindelse med nedlæggelse af de regionale nævn, var der mange af dem, der tidligere sad og afgjorde sagerne, der blev ansat ude i kommunerne netop for at sikre den nødvendige kvalitet i afgørelserne.Og opfordringen til Ankestyrelsen var klar:- Vi har et stort ønske om, at når principsager ikke længere er retningsgivende, at så bliver vi i kommunerne informeret, at hjemsendelser vurderes med henblik på, om en opringning kunne have været tilstrækkelig og endelig, -at Hotlinen bliver mere målrettet anvendelig. Ankestyrelsen har forholdt sig positivt til FSDs anbefalinger, og vi er sikre på, at dialogen mellem ankestyrelsen og kommunerne vil blive styrket fremover.
Robuste og kvalificerede ledere
Afslutningsvis roste Helle Linnet de kommunale ledere for deres robusthed og faglighed.- Vi har ansvaret for rigtig mange medarbejdere med et utal af fagligheder og deraf følgende forskelligheder. Generelt er de offentlige ledere bedre uddannede end vores kollegaer i de private virksomheder. Der er generelt en robusthed til at manøvrere i dette vanvittige krydsfelt, og samtidig hele tiden have for øje, hvor vi og vores organisation kan blive bedre sagde hun og konstaterede:- Derfor går det godt. Der styres, udvikles og ikke mindst samarbejdes, og derfor kan det også ærgre mig, at der er sådan et negativt fokus på den kommunale topledelse. Jeg ser frem til, at vi i morgen kommer til at høre mere om de forventninger, der er til os, når Allan Søgaard fremlægger Ledelseskommissionens arbejde, hvis altså ikke vi alle er sendt i udbud som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll også vil fortælle om på årsmødet i morgen.Læs hele Helle Linnets beretning her.
Årsmøde 2017: ”Vi står sammen med borgerne”
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
I sin beretning på FSD’s årsmøde gjorde formand Helle Linnet status over udviklingen på de store velfærdsområder, ti år efter kommunalreformen forandrede Danmarkskortet. Gennemgående er resultatet positivt, men ældre- og psykiatriområderne udfordrer kommunerne.
– Jeg er af den overbevisning, at vi i dag ser kommunale organisationer, som er velfungerende, og som er kendetegnet ved, at opgaverne løftes kompetent, økonomisk bevidst og med et stærkt fokus på -og insisteren på det tværfaglige samarbejde med den målsætning, at vi har et helhedssyn, når vi står sammen med borgeren.Sådan indledte Helle Linnet, formand for FSD, sin mundtlige beretning på foreningens årsmøde i København. Men fremhævede også knasterne, som udfordrer kommunerne både fagligt og økonomisk.- Vi har et stærkt presset hospitalsvæsen, der målrettet forsøger at sikre, at borgerne bliver at betragte som lodrette og ikke vandrette, da sidstnævnte betyder, at de har brug for en hospitalsseng, sagde hun og kaldte færdigbehandlingsprincippet ’en saga blot’.- Nu udskrives borgerne i bedste fald, når behandlingen er sat i gang, og man kan se, om de responderer på den. Ofte når borgere slet ikke at blive indlagt, men de bliver sendt hjem med en plan for behandling og senere opfølgning hos egen læge. Det stiller store krav til kommunerne, der skal sikre, at de har de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, når borgerne vender hjem med en behandling, som måske er så ny, at vi ikke i det kommunale sundhedssystem har prøvet det før.
Vanskeligt at styre området
Et andet område, som er stærkt udfordret, er det specialiserede socialområde. Flere og flere borgere – særligt unge – kommer til med nye diagnoser, som har brug for indsatser og tilbud, kommunerne endnu ikke har.- Også det aspekt at en ungeydelse, ikke mindst i de større byer, ikke kan finansiere en bolig, giver kommunen en opgave med at forhindre, at såvel de raske som de unge med lettere funktionsnedsættelser bliver hjemløse. Det er alt sammen medvirkende til, at styring af dette område fagligt og økonomisk er en meget vanskelig opgave, konstaterede Helle Linnet.
Ked af at hænge til tørre
Det specialiserede område har tilmed betydet, at kommunerne er blevet ’hængt til tørre’ af socialministeren på baggrund af afgørelser i Ankestyrelsen, bemærkede formanden og henviste til den symbolsk ophængte tørresnor i konferencesalen med røde, gule og grønne sedler med hhv. ’stadfæstet’, ’hjemvist’ og ’ændret afgørelse’.- Det er vi selvfølgelig meget kede af, og de enkelte kommuner vil endnu engang se indad med henblik på, om vi tager de rette afgørelser, og om vi løser opgaverne godt nok. Men når det er sagt, så har de enkelte kommuner aldrig haft så mange kompetencer på dette myndighedsområde som nu. Selv de mindre kommuner har juridisk bistand til at sikre den korrekte afgørelse. I forbindelse med nedlæggelse af de regionale nævn, var der mange af dem, der tidligere sad og afgjorde sagerne, der blev ansat ude i kommunerne netop for at sikre den nødvendige kvalitet i afgørelserne.Og opfordringen til Ankestyrelsen var klar:- Vi har et stort ønske om, at når principsager ikke længere er retningsgivende, at så bliver vi i kommunerne informeret, at hjemsendelser vurderes med henblik på, om en opringning kunne have været tilstrækkelig og endelig, -at Hotlinen bliver mere målrettet anvendelig. Ankestyrelsen har forholdt sig positivt til FSDs anbefalinger, og vi er sikre på, at dialogen mellem ankestyrelsen og kommunerne vil blive styrket fremover.
Robuste og kvalificerede ledere
Afslutningsvis roste Helle Linnet de kommunale ledere for deres robusthed og faglighed.- Vi har ansvaret for rigtig mange medarbejdere med et utal af fagligheder og deraf følgende forskelligheder. Generelt er de offentlige ledere bedre uddannede end vores kollegaer i de private virksomheder. Der er generelt en robusthed til at manøvrere i dette vanvittige krydsfelt, og samtidig hele tiden have for øje, hvor vi og vores organisation kan blive bedre sagde hun og konstaterede:- Derfor går det godt. Der styres, udvikles og ikke mindst samarbejdes, og derfor kan det også ærgre mig, at der er sådan et negativt fokus på den kommunale topledelse. Jeg ser frem til, at vi i morgen kommer til at høre mere om de forventninger, der er til os, når Allan Søgaard fremlægger Ledelseskommissionens arbejde, hvis altså ikke vi alle er sendt i udbud som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll også vil fortælle om på årsmødet i morgen.Læs hele Helle Linnets beretning her.