Siden hun som nyuddannet sygeplejerske i 1982 trådte ud fra Sankt Lukas Stiftelsen, har hele Helle Linnets arbejdsliv drejet sig om sundhed og velfærd.Og det er svært at få hende til at sige noget meget mavesurt om fejl og mangler i velfærdsarbejdet.For det ligger dybt i hende at tænke positivt, se udviklingsmuligheder og hylde det, som fungerer. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedring rundt omkring, for hun er også fortaler for den lærende organisation, hvor man konstruktivt arbejder med at blive bedre til at løse opgaverne. Især de allermest udsatte, fx borgere med dobbeltdiagnoser, mener Helle Linnet, at vi skylder en bedre behandling.- De er stadig overladt til, at andre taler deres sag, og her har vi en stor forpligtelse til at tilgodese deres behov, fordi de fleste ikke selv kan og ikke har pårørende, som gør det. Ligesom vi også stadig skal være bevidste om at tænke i helheder og på tværs i arbejdet med borgerne for at sikre det bedste forløb og resultat af indsatsen.Men, fortsætter hun: – Det er det med 80-20-balancen. Vi hører meget om de 10-20 %, som er utilfredse, men det er svært at trænge igennem med den gode fortælling om de 80-90 %, der er godt tilfredse med den indsats, vi yder. For en enkelt sag kan gøre alle til skurke, selv om det langtfra er et dækkende billede af virkeligheden. Og jeg mener, at vi generelt kan være trygge ved vores velfærdssamfund.

Oplever en mistillid til kommunerne

Der er vitterligt også sket meget godt i de næsten 30 år, Helle Linnet har bevæget sig rundt i det kommunale sydsjællandske landskab, synes hun. – Vi har fået et større fokus på kerneopgaven og blevet bedre til at inddrage borgerne. Vi har generelt fået flere velfærdsopgaver i kommunerne og er blevet mere opmærksomme på at arbejde på tværs af søjler og tænke i helheder. Vi har fået væsentlig flere faglige kompetencer, og vi er blevet meget mere digitale – alt sammen noget, jeg synes er til gavn for borgerne.Men jo, der har også været stormvejr på posten som FSD-formand og socialdirektør. Både aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og udsatte borgere på handicapområdet har været helt oppe i ansigtet på Helle Linnet og give tydeligt udtryk for deres utilfredshed.- Kritikken af den kommunale indsats er vokset over årene, i takt med at kravene til os er blevet større fra både borgere, organisationer og centrale myndigheder. Det mærkes som en grundlæggende mistillid til, om vi løser opgaven godt nok – til trods for at vi aldrig har haft så veluddannet personale som i dag, og vi aldrig har arbejdet så meget med metoder og evidensbaserede aktiviteter.- Vi har befundet os i en konstant reformtsunami, hvor vi har skullet udvise en enorm omstillingsparathed, som jeg mener, vi har levet op til – selv om det til tider har været helt vanvittigt at sidde og fx beregne forsørgelsesydelser frem og tilbage, i takt med at lovgivningen ændrede sig – med gammeldags regnemaskiner og betragtelig overtid for medarbejderne.

Et vilkår at agere i et minefelt

I takt med at den kommunale opgaveportefølje er vokset, er kravene om at prioritere og skære alt overflødigt væk også strammet noget til. – Økonomien har jo ikke fulgt med i det omfang, opgaverne er kommet til. Alene i det nære sundhedsvæsen har ældreplejen udviklet sig til også at omfatte omkring en fjerdedel, som er under 67 år – dem, som før var indlagt i længere tid på hospitalet. Men det er et vilkår i jobbet, at vi agerer i et minefelt, hvor vi på den ene side bliver bebrejdet, at vi ikke gør det godt nok, og på den anden side ikke bliver rost, hvis vi bruger flere penge, end vi har. Det er en ligning, som aldrig helt går op, så her må man være parat til at tage nogle svære valg. Og når enkeltsager så samtidig kan skabe så stor furore på Christiansborg, er det til tider svært at navigere sikkert.Derfor hænger der også et citat fra tidligere forsvarsminister i USA, Donald Rumsfeld, på Helle Linnets dør i Vordingborg Kommune: ”You go to war with the army you have, not with the army you might have or wish to have at a later time”.- Jo, af og til kunne vi godt ønske os en anden lovgivning på nogle områder, bedre økonomiske rammer og flere kompetencer hos nogle af vores medarbejdere. Men vi gør en helhjertet indsats for at lykkes med det, vi har.

Der bliver lyttet til os

Når Helle Linnet overdrager formandsposten i FSD til sin efterfølger, som vælges på årsmødet i oktober, er det med både vemod og med glæde – og samtidig med at hun selv har sidste arbejdsdag i Vordingborg Kommune.- I min tid i FSD har vi fået et meget mere professionelt udtryk i mødeform og kontakt med centrale velfærdsaktører, og vores kommunikation har taget et stort skridt fremad – vi blander os løbende i den offentlige debat. Men vi udøver også indflydelse på de indre demokratiske linjer med høringssvar, deltagelse i arbejdsgrupper, som oplægsholdere på konferencer og i debatpaneler og ved at mødes med repræsentanter for interesseorganisationer, styrelser, ministerier osv.Foreningens største styrke er, fremhæver Helle Linnet, at kunne bringe de praksisnære erfaringer videre til beslutningstagerne. – Jeg bilder mig faktisk ind, at man lytter til vores erfaringer, fordi vi har fagligheden med os. Vi befinder os i spændet mellem borgere, politikere og økonomi, og den balance fastholder vi, når vi udtaler os.Netop dialogen og muligheden for at udøve indflydelse på velfærden har givet Helle Linnet stor tilfredsstillelse som formand.- At have så manges ører – kloge og spændende mennesker – er fantastisk og har givet mig stor viden og indsigt. Så arbejdet i FSD har givet mig en enorm energi og inspiration, og jeg er jo også blevet klogere af at møde folk, jeg ikke nødvendigvis har været enig med. Mit virke har især været muligt takket være opbakningen fra FSD’s bredt sammensatte hovedbestyrelse, fordi det er en udfordring at skulle dække 98 kommuner med en størrelse fra 10.000 til en mio. indbyggere.

Så hvilke gode råd har du til din efterfølger på posten?

– At bruge muligheden for at sætte sit præg på, hvordan man arbejder med sin rolle som formand, og hvordan man udøver den indflydelse, man får. Det skal man gøre på sin egen måde. Men det er en god idé at inddrage og have hovedbestyrelsen tæt på. Det giver en robusthed og et fundament at stå på. For mig har formandsposten været et godt og fagligt supplement til mit daglige arbejde, fordi det som sagt har været med til at øge min indsigt og viden.- Derfor ligger det mig også på sinde, at FSD værner om sin stemme på hele velfærdsområdet. Det vil der fortsat være brug for – at vi er med til at påvirke dagsordenen. Og at vi fortsat arbejder for anerkendelsen af, at kommunerne gør et stort og fagligt godt stykke arbejde med hjertet på det rigtige sted.Interviewet med Helle Linnet har også været bragt på NB Nyt. Læs det her