Erfaringerne fra projektet er ikke gået i glemmebogen. Vi, som arbejdede i projektet, kan slet ikke lade være med at arbejde med Empowerment-tilgangen, fordi den giver så god mening. Og personligt føler jeg mig langt bedre rustet til at hjælpe borgerne i dag end før. Jeg får den bedste udredning, hvis jeg laver et godt partnerskab med den enkelte borger. Og politisk ønsker man også, at det her fortsætter i jobcentret, så vi nu skal arbejde med at implementere Empowerment blandt kollegerne.Sådan siger Lene Feltsen, ergoterapeut og vejleder, som var ansat i projekt ’Ansvar for eget liv’ i Jobcenter Vordingborg i Vordingborg Kommune fra 2017-2019. Projektet var støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og udformet som et eksperiment med interventions- og kontrolgruppe for en målgruppe af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp under LAP-lovgivningen.

Penge til uddannelse og særlig indsats

Projektet gik på to ben: Et tværfagligt samarbejde i projektets medarbejdergruppe og et mål om at empower borgerne til at kunne være aktive medspillere i egen sag for i højere grad at kunne tage ansvar for eget liv.Fondsstøtten betød, at der var midler til både at uddanne medarbejderne i Empowerment-tankegangen og til at yde en ekstraordinær indsats over for målgruppen med dobbelt så meget tid til den enkelte som normalt.Efter to år viste evalueringen, som blev foretaget af Syddansk Universitet, at projektet ikke havde opfyldt de forventede resultater om at få flere i job eller uddannelse trods en intensiv indsats med andre muligheder for at bevilge ydelser og tiltag sammenlignet med kontrolgruppens ’almindelige’ indsats.– Vi arbejdede meget målrettet i indsatserne og mødte borgerne på andre måder end ’kun’ socialrådgiverfagligt, fordi vi havde midler til at lave yderligere tiltag, når mulighederne i den almindelige lovgivning var udtømt. Havde de fx udfordringer med deres tænder, kunne vi hjælpe her. Økonomisk trængte familier kunne få støtte til aktiviteter med børnene. Og boede familierne under kummerlige forhold, kunne vi hjælpe med indskud til ny bolig, fortæller Lene Feltsen.

Kunne indgå i et partnerskab med borgerne

Hvilken betydning vurderer du, at det havde for projektets forløb og resultat, at det var tilrettelagt, som det var – som et eksperiment og med ekstern finansiering?– Det har haft en stor positiv betydning, fordi der var et økonomisk råderum til både faglig opkvalificering af os medarbejdere og til at yde en nøje tilrettelagt indsats for borgerne. Vi kunne virkelig indgå i et partnerskab om at opbygge en relation til borgeren gennem dialog og samarbejde og få en viden og forståelse for, hvordan den enkeltes livssituation påvirker muligheden for at komme i beskæftigelse. Det partnerskab, mener jeg, er afgørende for at lykkes og var for mig det bærende element i projektet, siger Lene Feltsen og fortsætter:– Hvis en borger skal tage ansvar i sin egen sag og være en aktiv medspiller i forløbet om at komme i job eller uddannelse, skal du som myndighedsperson se borgeren som eksperten i sin egen sag og lære borgeren at få sine ressourcer bragt i spil ved at dele sin viden om sig selv med mig som fagprofessionel – og omvendt: At jeg gør det samme, deler min faglige viden om muligheder med borgeren. Vi erfarede, at borgerne var meget tilfredse med den tilgang – de følte sig hørt, anerkendt og inddraget. Mange lærte også at bruge og tage ansvar for fx e-Boks, privatøkonomi osv.

Kræver mere end to års indsats

Mener du, at det giver mening at lave en ‘business case’ på projektet, som det blev gjort?– Ja, bestemt. Men det var vores klare indtryk, at det kræver længere tid end de to år, vi havde i projektet, til at vise og dokumentere den økonomiske effekt af indsatserne. Vi arbejdede med målgruppen længst væk fra arbejdsmarkedet, og det er et langt, sejt træk, som tager tid. Det håber jeg, at man tør anerkende, fordi tilgangen kunne kopieres og bruges over for andre målgrupper i jobcentret, mener jeg.