DEBAT: Skytset er atter rettet mod jobcentrene og den kommunale beskæftigelsesindsats med nye, strammere forpligtelser for borgerne. Sørg for, at skuddene ikke rammer sagsbehandleren, når reglerne strammes.Af Helle Linnet, landsformand i FSD og direktør i Vordingborg KommuneDet er ikke ligefrem en udstrakt hånd til de hyppigt kritiserede jobcentre, at de nu også skal være med til at betale for Arnes pension.Stramning af beskæftigelsesindsatsen vil formodentlig ikke skabe begejstring hos de berørte ledige, der nu skal aktiveres 37 timer om ugen. Og hvem er tættere på end den kommunale vejleder til at blive skældt ud over det?37 timer om ugen kan for nogle grupper af ledige virke som en helt uoverskuelig opgave, hvis man har følt sig langt væk fra arbejdsmarkedet.Vi har netop haft succes med småjobbene til de ledige, som ikke har kunnet se sig selv i arbejde. En overskuelig tidsramme har givet dem tilfredsstillelsen ved at være med i et fællesskab, og vi har hørt mange eksempler på, at de få timer over tid er blevet til flere.

De fleste er tilfredse med jobcentrene

Når Arnes pension til dels skal betales af jobcentrene, må man spørge sig selv, hvor pengene skal findes.Færre sagsbehandlerne? Det kan skabe problemer med at leve op til lovens kontaktfrekvens og dermed også den omsorg, som nogle ledige har brug for.For selvom jobcentrene ikke har mange venner, viser brugerundersøgelser fra rigtig mange kommuner, at cirka 90 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, som de har fået.Flere har tilmed givet udtryk for deres taknemmelighed over den forståelse og hjælp, som de har fået. Dermed ikke sagt at jobcentrene ikke begår fejl, men der er generelt stor bevidsthed om at arbejde konstruktivt med at forbedre indsatsen.

Efterspørger faglighed eller mødestabilitet

Kritikerne af jobcentrene skal også vide, at når virksomheden ikke får den arbejdskraft, som den efterspørger, er årsagen oftest, at vi ganske enkelt ikke har de ledige, som de har brug for.De efterspørger ofte en særlig faglighed eller en mødestabilitet, der ikke findes blandt de ledige. Eller når lovgivningen foreskriver, at vi skal stoppe forsørgelsen til en borger, der føler sig syg, men hvor behandling ikke forventes at skabe bedring, skaber det heller ikke ligefrem jubelscener på jobkonsulentes kontor.For når en borger ikke står til rådighed for job og derfor ikke kan få dagpenge og måske tilmed er i en situation, hvor de ikke kan få pension, kan de helt miste deres forsørgelse.

Følger bare lovgivningen

Så selvom medarbejderne i jobcentret “bare følger lovgivningen;” føler borgeren sig selvfølgelig ramt og urimeligt behandlet.Det handler ikke om, at vi ikke vil stille krav til den enkelte. Nogle har brug for et skub for at komme i gang. Men lovgivningen skal give mening for den enkelte ledige eller syge, der mærker konsekvensen af den. Ellers skaber det modstand mod hele systemet.Mistilliden til jobcentrene blev særlig tydelig, da politikerne skulle finde ud af, hvem der skulle administrere den nye seniorpension.Ingen ønskede opgaven, ATP fik den pålagt mod betaling – og imens de fik et år til at forberede sig, brugte kommunerne kun en måned på at sætte den i værk og løse opgaven fra dag et.Blot for at skulle give den fra os igen og bruge tid og ressourcer på at videregive oplysninger om borgerne til seniorpensionsenheden. Det virker mildest talt lidt molboagtigt set på afstand.

Skyd ikke budbringeren

Derfor kan jeg kun gentage opfordringen til politikerne om at sikre en klar og gennemskuelig lovgivning, der er til at forstå for borgerne og til at administrere for medarbejdere og ledere i kommuner og jobcentre.Og kunne det suppleres med bare et minimum af anerkendelse og respekt for det store arbejde, der udføres med stor faglighed og omsorg i mødet med den enkelte borger, ville jublen bryde ud.Lad det ikke være sådan, at vi med hvert et nyt politisk udspil på området skal sige som William Shakespeare i ‘Henry IV’:”Don’t shoot the messenger”.Læs indlægget på Altinget.dk her