– Vi lykkes ikke tilstrækkeligt med borgerne. Vi taler om dem som ’komplekse’, fordi de ikke passer til vores system. Men sandheden er snarere, at de har svært ved at møde os i det komplekse system, vi har skabt. Og nogle af de mest udsatte i vores samfund er de hjemløse, hvis relation til ’systemet’ er udfordret, konstaterede Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte og direktør i Hjem Til Alle alliancen.
David Adrian Pedersen fra De anbragtes Vilkår lagde sig i slipstrømmen og beskrev den ’simplificering’ af mennesket, som er sket i takt med, at samfundet håndterer anbragte børn og unge stadigt mere professionelt.
– Mange opholdssteder skifter i disse år navn til ’behandlingssteder’. Det er et problem, fordi som barn har man brug for helt basale ting som kram og kærlighed. Men det bliver presset ud af det diagnosticerende behandlingsblik. Hvorfor må det ikke hedde socialpædagogisk tilbud længere? Relationerne, som er professionelle og personlige, men aldrig private bliver karikerede og distancerede.
På handicapområdet blæser også vindstyrke krise nogle steder, mente Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer.
– Nogle oplever, at de har en ’kamp med kommunen’, hvor de ikke føler sig set, hørt og forstået. Det fungerer ikke. Og når man kun har møde med sin sagsbehandler hvert andet år, tænker nogle måske, at så må de hellere søge om den største mulige indsats og støtte. Hvis de følte sig imødekommet og hørt, ville det behov og den skepsis måske være mindre.

Vi ikke bare have rødvin – vi vil have god rødvin

Skal vi spidsvinkle FSD-formandens beretning fra i morges, har kommunerne reelt ikke en kinamands chance for at leve op til forventningerne, som i øvrigt heller ikke er skrevet ind i servicenivauerne, provokerede paneldebattens facilitator Lisbeth Knudsen fra Altinget/Mandag Morgen.
– Så hvad er løsningerne, spurgte hun.
Og så blev blikket rettet direkte mod kommunen, personificeret af Erik Kaastrup-Hansen, næstformand i FSD og direktør i Aarhus Kommune. Han konstaterede afvæbnende, at der er brug for en forventningsafstemning.
– Jeg talte med en tidligere departementschef fra socialministeriet forleden, som mente, at vi var på vej ind i muren med høj fart. For borgerne forventer ikke bare rødvin, når de bliver ældre. De forventer god rødvin. Derfor har vi brug for at få diskuteret niveauet for forventningerne til fællesskabet, som jeg foretrækker at kalde velfærdssamfundet. Vi er nødt til at innovere den måde, vi involverer borgerne på i løsningerne, og vi skal være en tydelig stemme for dem, som ikke er stærke nok til at manøvrere i systemet.
Men, ville en deltager fra salen vide i debatten:
– Skal holde op med at tale om penge? Alle områder skriger på, kommunerne skal ansætte flere, men det kan vi ikke. Og der er ingen hjælp at hente fra ministrene. Så hvad gør vi, Erik?
– Mit svar er, at vi skal arbejde ud fra et mere formålsorienteret fokus. Og tale forventninger med vores bestyrelser: Hvad kan borgerne regne med. Og her må politikeren tone mere rent flag, sagde Erik Kaastrup-Hansen.
Læs Lisbeth Knudsens tweet om debatten her: