Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
Stadig flere borgere oplever ikke at blive mødt og grebet af det sociale system, når livet spænder ben for dem. Samtidig er der et gevaldigt gab mellem borgernes forventninger til velfærd og de reelle rammer og muligheder for at yde den i kommunerne. Det kalder på et medansvar hos politikerne, hvis tilliden til velfærdssystemet skal bevares.
“Building up my walls, but it’s still raining down because there’s no roof.”
Sådan synger 17-årige Kayla i dokumentaren ”De Umyndige”, som blev sendt på TV2 før påske. Udsendelsen handler om en gruppe af børn og unge, som søger ophold på Danmarks eneste børne- og ungekrisecenter. Unge, som ikke føler sig hørt, set og forstået af systemet.
Det er desværre oplevelsen hos alt for mange, som er i kontakt med velfærdsområderne. I kommunerne oplever vi i disse år, at både børn, unge og voksne mister tilliden til det velfærdssamfund, der skal gribe, når livet spænder ben. De oplever at skulle kæmpe for retten til hjælp, at møde modstand i systemet og at tabe eller blive tabt, hvis ikke de har et stærkt netværk at læne sig op ad.
Den aktuelle tillidsudfordring er ødelæggende for vores velfærdssamfund og kalder på handling her og nu. Særligt på handicapområdet har udfordringen vokset sig alarmerende stor.
Den aktuelle tillidsudfordring er ødelæggende for vores velfærdssamfund og kalder på handling her og nu. Særligt på handicapområdet har udfordringen vokset sig alarmerende stor.
Klar til at vende tingene på hovedet
Derfor hilser vi socialministerens store ambitioner på både handicapområdet og det øvrige socialområde varmt velkommen. Der er, som ministeren selv udtrykker det, behov for at ”vende handicapområdet på hovedet”, hvis vi skal sikre større tillid og en bedre og mere ensartet service end i dag.
I Aarhus og landets andre kommuner er vi klar. Faktisk er vi på mange områder allerede i gang med at vende tilgange og prioriteringer på hovedet. Blandt andet ved at skabe tættere koblinger på tværs af sektorer og omstille til forebyggende indsatser, så flere oplever at få den hjælp, de har brug for, når de har brug for den.
Men… For der er som altid et ’men’.
Skal vi lykkes med at skabe bedre kvalitet og større tillid på socialområdet, er der behov for, at Christiansborg bidrager til at afstemme forventninger mellem borgere og velfærdssamfund. Der er brug for modige politikere, som tør være tydelige om, hvad man nu og i fremtiden kan forvente af servicen i kommunerne.
Clash mellem udvikling og forventninger
Det specialiserede socialområde er i disse år under et ekstremt pres fra flere sider. Flere borgere får brug for hjælp og støtte til at være en aktiv del af samfundet. Og den hjælp, der er behov for, bliver mere specialiseret og dermed dyrere.
I Aarhus er antallet af borgere med behov for en social indsats vokset med 31 procent siden 2012, mens udgifterne er steget med 43 procent. Til sammenligning er den generelle befolkningstilvækst kun vokset 12 procent.
Disse strukturelle og økonomiske udfordringer tager til, og udviklingen clasher med danskernes forventninger til velfærden, som ifølge en nyere undersøgelse lavet af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse i samarbejde med KL er blevet markant større de senere år. Også reformkommissionens formand Nina Smith beskriver, hvordan større ”rigdom” hos danskerne har øget forventningerne til det offentlige og til velfærden.
Hvis ikke Christiansborg tager medansvar for at afstemme forventningerne, efterlades både borgere og kommuner i en klemme, som strammes yderligere i de kommende år. For det ser ikke ud til, at kommuner og regioner får større andel i velfærdskronerne.
Sæt standarder for servicen
Helt konkret er der behov for at sætte tydeligere standarder for den service og kvalitet, kommunerne skal levere.
Et oplagt eksempel er merudgiftsområdet, hvor vi skal skabe et tillidsbaseret alternativ til den ekstremt vanskelige og ressourcekrævende opgave, det er at afdække en borgers særlige behov og livssituation. Et mere gennemsigtigt alternativ kan være at udarbejde standardkataloger eller at etablere borgerbudgetter, som samtidig sikrer lige vilkår for mennesker med handicap på tværs af landet.
Standardiserede serviceniveauer er ikke et opgør med den konkrete, individuelle og fagprofessionelle vurdering, men kan være med til at sætte en tydelig ramme for både borgere og medarbejdere. På handicapområdet og det øvrige socialområde skal vi turde tage hul på den barske, men nødvendige drøftelse, som sundhedssektoren og flere andre sektorer er lykkedes med: Er der et loft for, hvilket behov man kan modtage støtte til og for omfanget af støtten?
Prioriter ressourcerne med øje for borgerne
Med til en tydeligere forventningsafstemning omkring fremtidens velfærd hører også et fokus på, hvordan vi bruger socialområdets ressourcer til borgernes bedste.
På det socialretlige område er der på bare 12 år lavet lovændringer godt 480 gange og revideret paragraffer knap 4.700 gange, viste en analyse foretaget af Justitia for et par år siden. Kompleksiteten og de løbende ændringer i lovgivningen resulterer i, at kommunernes ressourcer i stigende omfang prioriteres til kontrol, administration og tilsyn med lovens bogstav frem for egentlige sociale indsatser.
Tilsyn og lovændringer er nødvendige. Men holder lovgiverne ikke værdien for borgerne for øje, risikerer vi et tiltagende bureaukrati, som kan blive en boomerang for både kvaliteten i indsatserne og borgernes retssikkerhed.
Skal vi lykkes med at skabe større kvalitet og tillid på socialområdet, har vi brug for rammer, der er gennemsigtige for både dem, der skal yde støtten, og dem, der skal modtage den. Fortsætter vi som nu, løber for mange panden mod den mur, som Kayla og mange andre oplever, er bygget op, mens regnen stadig vælter ned, fordi taget endnu ikke findes.
Debatindlægget er oprindeligt udgivet på nb-social.dk
Stadig flere borgere oplever ikke at blive mødt og grebet af det sociale system, når livet spænder ben for dem. Samtidig er der et gevaldigt gab mellem borgernes forventninger til velfærd og de reelle rammer og muligheder for at yde den i kommunerne. Det kalder på et medansvar hos politikerne, hvis tilliden til velfærdssystemet skal bevares.
“Building up my walls, but it’s still raining down because there’s no roof.”
Sådan synger 17-årige Kayla i dokumentaren ”De Umyndige”, som blev sendt på TV2 før påske. Udsendelsen handler om en gruppe af børn og unge, som søger ophold på Danmarks eneste børne- og ungekrisecenter. Unge, som ikke føler sig hørt, set og forstået af systemet.
Det er desværre oplevelsen hos alt for mange, som er i kontakt med velfærdsområderne. I kommunerne oplever vi i disse år, at både børn, unge og voksne mister tilliden til det velfærdssamfund, der skal gribe, når livet spænder ben. De oplever at skulle kæmpe for retten til hjælp, at møde modstand i systemet og at tabe eller blive tabt, hvis ikke de har et stærkt netværk at læne sig op ad.
Den aktuelle tillidsudfordring er ødelæggende for vores velfærdssamfund og kalder på handling her og nu. Særligt på handicapområdet har udfordringen vokset sig alarmerende stor.
Den aktuelle tillidsudfordring er ødelæggende for vores velfærdssamfund og kalder på handling her og nu. Særligt på handicapområdet har udfordringen vokset sig alarmerende stor.
Klar til at vende tingene på hovedet
Derfor hilser vi socialministerens store ambitioner på både handicapområdet og det øvrige socialområde varmt velkommen. Der er, som ministeren selv udtrykker det, behov for at ”vende handicapområdet på hovedet”, hvis vi skal sikre større tillid og en bedre og mere ensartet service end i dag.
I Aarhus og landets andre kommuner er vi klar. Faktisk er vi på mange områder allerede i gang med at vende tilgange og prioriteringer på hovedet. Blandt andet ved at skabe tættere koblinger på tværs af sektorer og omstille til forebyggende indsatser, så flere oplever at få den hjælp, de har brug for, når de har brug for den.
Men… For der er som altid et ’men’.
Skal vi lykkes med at skabe bedre kvalitet og større tillid på socialområdet, er der behov for, at Christiansborg bidrager til at afstemme forventninger mellem borgere og velfærdssamfund. Der er brug for modige politikere, som tør være tydelige om, hvad man nu og i fremtiden kan forvente af servicen i kommunerne.
Clash mellem udvikling og forventninger
Det specialiserede socialområde er i disse år under et ekstremt pres fra flere sider. Flere borgere får brug for hjælp og støtte til at være en aktiv del af samfundet. Og den hjælp, der er behov for, bliver mere specialiseret og dermed dyrere.
I Aarhus er antallet af borgere med behov for en social indsats vokset med 31 procent siden 2012, mens udgifterne er steget med 43 procent. Til sammenligning er den generelle befolkningstilvækst kun vokset 12 procent.
Disse strukturelle og økonomiske udfordringer tager til, og udviklingen clasher med danskernes forventninger til velfærden, som ifølge en nyere undersøgelse lavet af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse i samarbejde med KL er blevet markant større de senere år. Også reformkommissionens formand Nina Smith beskriver, hvordan større ”rigdom” hos danskerne har øget forventningerne til det offentlige og til velfærden.
Hvis ikke Christiansborg tager medansvar for at afstemme forventningerne, efterlades både borgere og kommuner i en klemme, som strammes yderligere i de kommende år. For det ser ikke ud til, at kommuner og regioner får større andel i velfærdskronerne.
Sæt standarder for servicen
Helt konkret er der behov for at sætte tydeligere standarder for den service og kvalitet, kommunerne skal levere.
Et oplagt eksempel er merudgiftsområdet, hvor vi skal skabe et tillidsbaseret alternativ til den ekstremt vanskelige og ressourcekrævende opgave, det er at afdække en borgers særlige behov og livssituation. Et mere gennemsigtigt alternativ kan være at udarbejde standardkataloger eller at etablere borgerbudgetter, som samtidig sikrer lige vilkår for mennesker med handicap på tværs af landet.
Standardiserede serviceniveauer er ikke et opgør med den konkrete, individuelle og fagprofessionelle vurdering, men kan være med til at sætte en tydelig ramme for både borgere og medarbejdere. På handicapområdet og det øvrige socialområde skal vi turde tage hul på den barske, men nødvendige drøftelse, som sundhedssektoren og flere andre sektorer er lykkedes med: Er der et loft for, hvilket behov man kan modtage støtte til og for omfanget af støtten?
Prioriter ressourcerne med øje for borgerne
Med til en tydeligere forventningsafstemning omkring fremtidens velfærd hører også et fokus på, hvordan vi bruger socialområdets ressourcer til borgernes bedste.
På det socialretlige område er der på bare 12 år lavet lovændringer godt 480 gange og revideret paragraffer knap 4.700 gange, viste en analyse foretaget af Justitia for et par år siden. Kompleksiteten og de løbende ændringer i lovgivningen resulterer i, at kommunernes ressourcer i stigende omfang prioriteres til kontrol, administration og tilsyn med lovens bogstav frem for egentlige sociale indsatser.
Tilsyn og lovændringer er nødvendige. Men holder lovgiverne ikke værdien for borgerne for øje, risikerer vi et tiltagende bureaukrati, som kan blive en boomerang for både kvaliteten i indsatserne og borgernes retssikkerhed.
Skal vi lykkes med at skabe større kvalitet og tillid på socialområdet, har vi brug for rammer, der er gennemsigtige for både dem, der skal yde støtten, og dem, der skal modtage den. Fortsætter vi som nu, løber for mange panden mod den mur, som Kayla og mange andre oplever, er bygget op, mens regnen stadig vælter ned, fordi taget endnu ikke findes.
Debatindlægget er oprindeligt udgivet på nb-social.dk
