Debatten om kvaliteten i ældreplejen er i øjeblikket præget af, at enkeltsager får lov at sætte en generel dagsorden om, at den pleje og omsorg, som finder sted, er mangelfuld over en bred kam.Det er ikke rigtigt. Der finder generelt ikke omsorgssvigt sted i ældreplejen. Men ja, vi kan finde eksempler på pleje, der ikke er faglig korrekt, eller på en kultur og kommunikation, der er mangelfuld.Det skal vi under ingen omstændigheder bortforklare. Det skal vi gøre noget ved. Men at lade disse eksempler udgøre det samlede billede af ældreplejen er skudt langt over målet. Det ville svare til at udråbe alle private virksomheder som kriminelle, fordi nogle få har snydt med coronahjælpepakkerne.

Hvad kan et ældre-topmøde ændre?

Kan et ældretopmøde, som FOA, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og andre har indkaldt til, gøre en forskel? Nok ikke i sig selv, men hvis det skal være rykke noget, skal flere emner på programmet:Der skal tales om, hvilke opgaver man forventer, at kommunerne løser fremover. Hvis de færre hospitalssenge og flere ældre betyder, at kommunerne skal have endnu flere opgaver, skal finansieringen diskuteres.Hvis vi bliver ved med at skulle skære eksisterende opgaver væk for at kunne løse nye, frygter jeg, at vi kun vil se flere eksempler på de ældre, der ikke føler, de får nødvendige omsorg.Der skal også tales om, at de udvidede behandlingsopgaver stiller meget store krav til medarbejderne. De står ofte helt alene med opgaven – og i landkommuner som min endda for enden af en mørk markvej en sen aften- eller nattetime. Derfor skal det være krystalklart, hvem man kan kontakte, hvis der er brug for lægelig supervision.Topmødet skal meget gerne også sætte fokus på rekruttering. Hvordan får vi flere uddannede til at søge, så vi har et kvalificeret ansøgerfelt til de enkelte stillinger? Det gør vi næppe ved at tale hele områdets faglige kvalitet ned.

Ledelse er spændt til bristepunktet

Et nyt forslag, som er kommet op, er, at borgere og pårørende fremover skal ansætte lederne på området. Det er vigtigt at huske, at disse ledelsesstillinger søges af meget få, måske på grund af opgavernes kompleksitet og mængde.Lederne skal kunne skabe rammer og vilkår for en faglig kompetent pleje, fostre en omsorgsfuld og hjertevarm kultur, fungere som uddannelsesinstitution og understøtte det meget værdifulde frivillige arbejde på ældreområdet.Derudover skal lederen kende borgerne både på plejecentrene og i eget hjem, så de ved, tidsmæssige ressourcer matcher de økonomiske i hvert enkelt tilfælde. De skal tale med og yde omsorg til pårørende og sørge for, at der er nok medarbejdere på arbejde 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Og i de ledige stunder, som udestår, skal de udvikle deres virksomhed, så den følger udvikling og behov.Læg dertil, at en teamleder i hjemmeplejen som minimum typisk har mere end 30 medarbejdere, og det kan være både i dag-, aften- og nattevagt. Ingen andre steder i kommunen er ledelsesspændet så stort. Måske er det derfor, at kun er meget få søger disse jobs?

Lad os få den sundhedsreform nu

Endelig har senest Ældre Sagen på baggrund af en ny undersøgelse af kvaliteten i ældreplejen fra Vive foreslået, at hjemmehjælpere organiseres i små, faste hold, så borgerne ikke oplever at få besøg af flere forskellige medarbejdere i løbet af et døgn.I kommunerne er vi altid åbne overfor nye tanker og idéer, så længe tankerne følges til dørs i form af ressourcer, og at det er muligt i praksis. I FSD mener vi, at behovet for den længe ventede sundhedsreform kun er vokset med den udvikling i opgaver og omfang, som ældreområdet og den nære sundhed har gennemgået de senere år.Skal den fortsætte, har vi brug for svar på, hvilken vej kommunerne skal bevæge sig hen, og hvor vi kan forvente, at indsatsen understøttes både fagligt og økonomisk.Spørgsmålet er, om et topmøde vil give os svar på alle disse spørgsmål.Læs indlægget på Altinget her