Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
DEBAT: Bedre Psykiatri foreslår at flytte ansvaret for udsatte borgere til regionerne. Det får konsekvenser for koblingen til almenområdets tilbud, jobindsats og kommunale sundhedsindsatser, mener FSD.
Det er sjældent, at jeg er uenig med Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, men det gør sig gældende i forhold til hans debatindlæg ‘Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne’ i Altinget den 10.maj.Min uenighed går alene på Bedre Psykiatris ønske om at kaste borgere ud i en ny strukturreform, fordi det vil indebære tabet af koblingen til almenområdets tilbud, jobindsats og det stigende antal kommunale sundhedsindsatser.For jeg deler bestemt Knud Aarups konstatering af, at meget kunne være bedre. Vi står med en stor udfordring, som handler om, at tilfredsheden og tilliden til velfærdssamfundet har været faldende i en rum tid, og at vi som samfund ikke understøtter den sociale mobilitet, som vi stræber efter, godt nok.Hvis Folketinget ønsker, at strukturen skal ændres – ja, så finder vi såmænd nok også ud af det, men inden man eventuelt tager det skridt på opfordring af Bedre Psykiatri, synes jeg, at man bør overveje et par alternativer.
Opdelt myndighed har givet udfordringer
Som chef på det specialiserede social, psykiatri og specialundervisningsområde i Fyns og Ringkøbing Amter fra begyndelsen af 1990’erne, erindrer jeg, at der også var udfordringer med den opdelte myndighed.Det var sågar i en situation, hvor der indtil begyndelsen af 00’erne var årlig realvækst i budgetterne på det specialiserede socialområde på omkring fem procentpoint. Ja, årligt.Med kommunalreformen har vi i en årrække arbejdet med et cementeret skattestop og ambitionen om nulvækst, samtidig med at sundhedsvæsenet og andre offentlige myndigheder, blandt andet domstolene, i kraftig stigende omfang udnytter retten til direkte at sende opgaver og regninger til kommunerne.Min opfordring er derfor, at man overvejer, om der ikke kunne findes veje til at forenkle en voldsom opsvulmet lovgivning med proceskrav oven på proceskrav.Merudgifter, som Knud Aarup bygger sin argumentation på, er mit yndlingseksempel. Her bruger vi i Aarhus Kommune omkring 20 procent af alle vores ressourcer til sagsbehandling, mens merudgifterne til socialområdets samlede budget udgør omkring en procent.Hvis man lavede et mere simpelt system, ville det reducere frustrationer. Og bare en strøtanke: Hvad forhindrer egentlig, at det så blev lagt ind som en fradragsberettiget udgift og dermed ind i skattesystemet?
Hvem sagde tillidsreform?
Mens opgaverne har været stigende og budgetterne sigtet på nulvækst, så har væksten i tilsyn og udvidelse af tilsynenes opgaver nået nærmest hyperinflationsniveau.Lad mig derfor i hurtig rækkefølge liste, hvilke herligheder et socialpædagogisk tilbud i dag skal forholde sig til: Det sociale tilsyn, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarekontrollen, Datatilsynet, Arbejdstilsynet, Brandtilsynet, Ombudmanden §71-tilsyn, Ombudmandens Børnekontor, Det Kriminalpræventive Tilsyn.For ikke at nævne mulige veterinærtilsyn, undervisningstilsyn og det personrettede tilsyn. Dertil kommer diverse undersøgelser fra Ankestyrelsen og ombudsmandsinstitutionen og en stadig mere kompleks og procesregulerende lovgivning.Var der mon ikke mulighed for at gøre det mere simpelt? Og var der nogen, som sagde “tillidsreform”?
DEBAT: Bedre Psykiatri foreslår at flytte ansvaret for udsatte borgere til regionerne. Det får konsekvenser for koblingen til almenområdets tilbud, jobindsats og kommunale sundhedsindsatser, mener FSD.
Det er sjældent, at jeg er uenig med Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, men det gør sig gældende i forhold til hans debatindlæg ‘Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne’ i Altinget den 10.maj.Min uenighed går alene på Bedre Psykiatris ønske om at kaste borgere ud i en ny strukturreform, fordi det vil indebære tabet af koblingen til almenområdets tilbud, jobindsats og det stigende antal kommunale sundhedsindsatser.For jeg deler bestemt Knud Aarups konstatering af, at meget kunne være bedre. Vi står med en stor udfordring, som handler om, at tilfredsheden og tilliden til velfærdssamfundet har været faldende i en rum tid, og at vi som samfund ikke understøtter den sociale mobilitet, som vi stræber efter, godt nok.Hvis Folketinget ønsker, at strukturen skal ændres – ja, så finder vi såmænd nok også ud af det, men inden man eventuelt tager det skridt på opfordring af Bedre Psykiatri, synes jeg, at man bør overveje et par alternativer.
Opdelt myndighed har givet udfordringer
Som chef på det specialiserede social, psykiatri og specialundervisningsområde i Fyns og Ringkøbing Amter fra begyndelsen af 1990’erne, erindrer jeg, at der også var udfordringer med den opdelte myndighed.Det var sågar i en situation, hvor der indtil begyndelsen af 00’erne var årlig realvækst i budgetterne på det specialiserede socialområde på omkring fem procentpoint. Ja, årligt.Med kommunalreformen har vi i en årrække arbejdet med et cementeret skattestop og ambitionen om nulvækst, samtidig med at sundhedsvæsenet og andre offentlige myndigheder, blandt andet domstolene, i kraftig stigende omfang udnytter retten til direkte at sende opgaver og regninger til kommunerne.Min opfordring er derfor, at man overvejer, om der ikke kunne findes veje til at forenkle en voldsom opsvulmet lovgivning med proceskrav oven på proceskrav.Merudgifter, som Knud Aarup bygger sin argumentation på, er mit yndlingseksempel. Her bruger vi i Aarhus Kommune omkring 20 procent af alle vores ressourcer til sagsbehandling, mens merudgifterne til socialområdets samlede budget udgør omkring en procent.Hvis man lavede et mere simpelt system, ville det reducere frustrationer. Og bare en strøtanke: Hvad forhindrer egentlig, at det så blev lagt ind som en fradragsberettiget udgift og dermed ind i skattesystemet?
Hvem sagde tillidsreform?
Mens opgaverne har været stigende og budgetterne sigtet på nulvækst, så har væksten i tilsyn og udvidelse af tilsynenes opgaver nået nærmest hyperinflationsniveau.Lad mig derfor i hurtig rækkefølge liste, hvilke herligheder et socialpædagogisk tilbud i dag skal forholde sig til: Det sociale tilsyn, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fødevarekontrollen, Datatilsynet, Arbejdstilsynet, Brandtilsynet, Ombudmanden §71-tilsyn, Ombudmandens Børnekontor, Det Kriminalpræventive Tilsyn.For ikke at nævne mulige veterinærtilsyn, undervisningstilsyn og det personrettede tilsyn. Dertil kommer diverse undersøgelser fra Ankestyrelsen og ombudsmandsinstitutionen og en stadig mere kompleks og procesregulerende lovgivning.Var der mon ikke mulighed for at gøre det mere simpelt? Og var der nogen, som sagde “tillidsreform”?
