Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
Tre elementer er afgørende i den kommende sundhedsreform: Læger og kommunale sundhedspersoner skal være med til at udvikle nye kvalitetsstandarder, vi skal sammen udvikle det gode patientforløb, og vi skal sikre fælles data, som følger patienten, skriver Jakob Bigum Lundberg og Susanne Axelsen.
Regeringen signalerer med dette et ønske om at løfte kvaliteten for mennesker med kroniske lidelser, og som læger og kommunale ledere er vi enige i, at der i allerhøjeste grad er brug for at sikre kvaliteten i det samlede patientforløb. Fra den kommunale behandling i borgerens eget hjem over egen læge, til hospitalet og hjem igen.
Vi har i mange år set at sårbare ældre og andre patienter med hyppige besøg i sundhedsvæsnet for tit oplever, at der i den bedste mening iværksættes behandling – alt fra genoptræningsplaner til kemoterapi i livets sidste faser – som ikke tjener patientens interesser og muligheder for at leve det bedst mulige liv i den tid, der er tilbage.
Støtter nationale kvalitetsstandarder
Alle vil gerne det bedste for patienterne. Alligevel ser vi mange patientforløb i sundhedsvæsenet, hvor der er plads til forbedring. Det gælder både praktiske forhold ved ind- og udskrivninger, medicinering og koordinering af det videre behandlingsforløb. Det fælles medicinkort har bragt os et stykke vej, men samlet viden om patienterne i overgange halter fortsat. Det traditionelle system, hvor ældreplejen i kommunen venter flere dage på indblik i epikrisen – udskrivningsjournalen – er ikke tidssvarende.
Derfor kan vi kun støtte, at der sættes nationale standarder for den fælles behandling af borgerne i en samlet kvalitetsplan. Borgerne skal opleve sammenhæng og at vi kerer os lige så meget om patientsikkerheden, når de møder den kommunale sundhedsmedarbejder, som når de møder specialisten på hospitalet.
Det stiller store krav til de kvalitetsstandarder, der ifølge udspillet skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. De standarder skal kunne omdannes til konkrete og umiddelbart anvendelige retningslinjer for alle sundhedsmedarbejdere. Og vi kommer ikke udenom, at det kommer til både at kræve økonomiske ressourcer og ledelsesmæssig kraft at give sundhedsvæsenet det løft, der skal til, for at vi kan levere patientsikker behandling i det nære sundhedsvæsen, som politikerne har visioner for.
Patienten skal møde den samme behandlingsstandard hjemme og ude, og der skal være en faglig rød tråd i behandlingen. Men: der er forskel på de retningslinjer, specialisten skal bruge, og dem, der skal bruges i patientens eget hjem.
Vi foreslår derfor, at både læger og kommunernes medarbejdere inviteres ind i arbejdet med at udvikle kvalitetsstandarderne.
Begge parter vil hellere end gerne dele deres erfaringer – både de gode og de mindre gode – med, hvordan man laver en effektiv retningslinje. Vi mener, at det er afgørende for, at en kommende kvalitetsplan bliver en praktisk succes til gavn for patienterne.
Vi skal undgå tab af information
Sundhedsvæsenet har et påtrængende behov for at undgå forløb, hvor patienten falder ned gennem revnerne i systemet. Kronisk syge, multisyge og ældre oplever for mange tab af information og for mange behandlingssvigt undervejs i trekantsruten mellem hjem, egen læge og hospital, og det resulterer i for mange genindlæggelser.
Det er en alvorlig udfordring for både patientsikkerheden og behandlingsresultaterne, for patienternes tryghed og overskud til at leve livet på trods af sygdom og for personalet, der udtrættes.
Tab af information og behandlingssvigt skyldes blandt andet for lidt tværfaglig kommunikation og kendskab til hinandens roller og opgaver. Sundhedsreformen og en kommende kvalitetsplan skal sikre placering af det lægefaglige ansvar til alle tider i alle sektorer. Derudover skal samarbejdet og adgangen til hinanden styrkes yderligere.
Det kunne eksempelvis være i form af patientansvarlige teams på hospitalerne med læger og plejepersonale. Så kan sundhedspersonalet i kommunerne altid træffe en kollega på hospitalet, som kender patienten, og som kan rådgive sin kollega i kommunen.
Et elektronisk skilt sikrer kontakt
Vi skal have styrket forbindelserne mellem alle led i patientens forløb. Vi bruger alt for megen tid på at sikre overgange mellem sektorerne, og selvom vi er kommet et stykke vej, er vi slet ikke i mål endnu. Vi skal styrke dataudvekslingen om patienterne, så den følger med i realtid.
Det forventer alle borgere i det 21. århundrede, og derfor må vi kunne løse både de tekniske udfordringer, og dem som er knyttet til GDPR.
Måske kan noget klares med systematisk brug af samtykke til udveksling af data, men måske kunne vi også undersøge, om der ligefrem kan udarbejdes et elektronisk ”skilt”, der kan følge patienten, og som indeholder de umiddelbare informationer omkring behandling og opfølgning samt kontaktinformation på det patientansvarlige team, på relevante medarbejdere i kommunen og patientens egen læge. Det vil sikre, at alle sundhedspersoner rundt om patienten altid ved, hvem de kan kontakte, når behovet opstår.
Vi håber – og denne gang er det læger og kommunale ledere i fællesskab – at udspillet til en sundhedsreform bliver til en solid og fremtidssikret beslutning om udvikling af det fælles sundhedsvæsen.
Det vil alle – først og fremmest patienterne selvfølgelig – men også personale i det regionale og kommunale sundhedssystem være bedst tjent med. Og vi bidrager gerne.
Tre elementer er afgørende i den kommende sundhedsreform: Læger og kommunale sundhedspersoner skal være med til at udvikle nye kvalitetsstandarder, vi skal sammen udvikle det gode patientforløb, og vi skal sikre fælles data, som følger patienten, skriver Jakob Bigum Lundberg og Susanne Axelsen.
Regeringen signalerer med dette et ønske om at løfte kvaliteten for mennesker med kroniske lidelser, og som læger og kommunale ledere er vi enige i, at der i allerhøjeste grad er brug for at sikre kvaliteten i det samlede patientforløb. Fra den kommunale behandling i borgerens eget hjem over egen læge, til hospitalet og hjem igen.
Vi har i mange år set at sårbare ældre og andre patienter med hyppige besøg i sundhedsvæsnet for tit oplever, at der i den bedste mening iværksættes behandling – alt fra genoptræningsplaner til kemoterapi i livets sidste faser – som ikke tjener patientens interesser og muligheder for at leve det bedst mulige liv i den tid, der er tilbage.
Støtter nationale kvalitetsstandarder
Alle vil gerne det bedste for patienterne. Alligevel ser vi mange patientforløb i sundhedsvæsenet, hvor der er plads til forbedring. Det gælder både praktiske forhold ved ind- og udskrivninger, medicinering og koordinering af det videre behandlingsforløb. Det fælles medicinkort har bragt os et stykke vej, men samlet viden om patienterne i overgange halter fortsat. Det traditionelle system, hvor ældreplejen i kommunen venter flere dage på indblik i epikrisen – udskrivningsjournalen – er ikke tidssvarende.
Derfor kan vi kun støtte, at der sættes nationale standarder for den fælles behandling af borgerne i en samlet kvalitetsplan. Borgerne skal opleve sammenhæng og at vi kerer os lige så meget om patientsikkerheden, når de møder den kommunale sundhedsmedarbejder, som når de møder specialisten på hospitalet.
Det stiller store krav til de kvalitetsstandarder, der ifølge udspillet skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. De standarder skal kunne omdannes til konkrete og umiddelbart anvendelige retningslinjer for alle sundhedsmedarbejdere. Og vi kommer ikke udenom, at det kommer til både at kræve økonomiske ressourcer og ledelsesmæssig kraft at give sundhedsvæsenet det løft, der skal til, for at vi kan levere patientsikker behandling i det nære sundhedsvæsen, som politikerne har visioner for.
Patienten skal møde den samme behandlingsstandard hjemme og ude, og der skal være en faglig rød tråd i behandlingen. Men: der er forskel på de retningslinjer, specialisten skal bruge, og dem, der skal bruges i patientens eget hjem.
Vi foreslår derfor, at både læger og kommunernes medarbejdere inviteres ind i arbejdet med at udvikle kvalitetsstandarderne.
Begge parter vil hellere end gerne dele deres erfaringer – både de gode og de mindre gode – med, hvordan man laver en effektiv retningslinje. Vi mener, at det er afgørende for, at en kommende kvalitetsplan bliver en praktisk succes til gavn for patienterne.
Vi skal undgå tab af information
Sundhedsvæsenet har et påtrængende behov for at undgå forløb, hvor patienten falder ned gennem revnerne i systemet. Kronisk syge, multisyge og ældre oplever for mange tab af information og for mange behandlingssvigt undervejs i trekantsruten mellem hjem, egen læge og hospital, og det resulterer i for mange genindlæggelser.
Det er en alvorlig udfordring for både patientsikkerheden og behandlingsresultaterne, for patienternes tryghed og overskud til at leve livet på trods af sygdom og for personalet, der udtrættes.
Tab af information og behandlingssvigt skyldes blandt andet for lidt tværfaglig kommunikation og kendskab til hinandens roller og opgaver. Sundhedsreformen og en kommende kvalitetsplan skal sikre placering af det lægefaglige ansvar til alle tider i alle sektorer. Derudover skal samarbejdet og adgangen til hinanden styrkes yderligere.
Det kunne eksempelvis være i form af patientansvarlige teams på hospitalerne med læger og plejepersonale. Så kan sundhedspersonalet i kommunerne altid træffe en kollega på hospitalet, som kender patienten, og som kan rådgive sin kollega i kommunen.
Et elektronisk skilt sikrer kontakt
Vi skal have styrket forbindelserne mellem alle led i patientens forløb. Vi bruger alt for megen tid på at sikre overgange mellem sektorerne, og selvom vi er kommet et stykke vej, er vi slet ikke i mål endnu. Vi skal styrke dataudvekslingen om patienterne, så den følger med i realtid.
Det forventer alle borgere i det 21. århundrede, og derfor må vi kunne løse både de tekniske udfordringer, og dem som er knyttet til GDPR.
Måske kan noget klares med systematisk brug af samtykke til udveksling af data, men måske kunne vi også undersøge, om der ligefrem kan udarbejdes et elektronisk ”skilt”, der kan følge patienten, og som indeholder de umiddelbare informationer omkring behandling og opfølgning samt kontaktinformation på det patientansvarlige team, på relevante medarbejdere i kommunen og patientens egen læge. Det vil sikre, at alle sundhedspersoner rundt om patienten altid ved, hvem de kan kontakte, når behovet opstår.
Vi håber – og denne gang er det læger og kommunale ledere i fællesskab – at udspillet til en sundhedsreform bliver til en solid og fremtidssikret beslutning om udvikling af det fælles sundhedsvæsen.
Det vil alle – først og fremmest patienterne selvfølgelig – men også personale i det regionale og kommunale sundhedssystem være bedst tjent med. Og vi bidrager gerne.