Det kræver både overdreven optimisme og stor entusiasme at holde fast i troen på et bæredygtigt velfærdssamfund i fremtiden. I hvert fald hvis man lytter til økonomiprofessor og tidligere formand for Reformkommissionen Nina Smith. Hun indledte ”Velfærdens Værksted”, en hel eftermiddags debat, på Kommunale Velfærdschefers årsmødes første dag.

Og hun har svært ved at få øje på, at overhovedet er nogle lavthængende frugter at plukke, når det gælder om at finde løsninger på at få både hænder og økonomiske ressourcer til at strække så langt, at de kan opfylde befolkningens forventninger til velfærd i fremtiden. Og hun erkendte ærligt, at hun er bekymret for, hvordan regnestykket skal gå op.

– Lige nu stritter debatten om velfærd i alle mulige retninger, og det gør det svært at skabe rammer for løsninger. Som jeg mener, det haster meget med, hvis ikke det skal ende med, borgerne synes, at den velfærdskontrakt, vi har med hinanden, er opbrugt.

For der er, påpegede Nina Smith, noget der ikke hænger sammen.

– Min nabo er pædagog, og hun vil gerne på deltid. For hun kan ikke forstå, hvorfor hun skal arbejde så meget, hvis vi har så mange midler, som politikerne siger. Og mange har den holdning, at de ikke vil være skaffedyr for staten. Problemet er bare, at hvis for mange ikke vil være på fuld tid, så hænger velfærdsregnestykket ikke sammen. Den diskussion er er vi nødt til at have med hinanden. Når vi ikke vil arbejde så meget, kan vi heller ikke forlange at få så meget velfærd, sagde hun.

Ikke enighed om udfordringerne

Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen, bandt ubesværet Nina Smiths betragtninger sammen med den survey om KV’s medlemmernes syn på udfordringerne i fremtidens velfærd **link**, som var gennemført som optakt til årsmødets debat. For den bekræfter på flere måder, at velfærdscheferne deler bekymringerne. To ud af tre mener, at velfærdssamfundet er i krise, og et stort flertal anser forventningsafstemningen med borgerne om fremtidens velfærd sammen med manglen på hænder som de to største ledelsesudfordringer.

Dermed var bolden givet op til debat ved bordene. Opdraget var bl.a. at pege på, hvordan embedsmændene selv kan bidrage til at hjælpe politikerne med at skabe nye løsninger.

– Vi kan bestemt bidrage, men vi overser en central pointe – at målbillede på, hvad de største udfordringer er, ikke er det samme i de enkelte direktioner. Og hvordan kan politikerne så stå sammen om løsningerne? Så måske skal vi starte med at få et ensartet billede, sagde Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune.

Direktør Lise Plougmann Willer fra Esbjerg Kommune glædede sig over, at debatten om løsninger i velfærden pågår uophørligt. Men hun savnede samtidig anerkendelse for den store innovation, som finder sted i kommunerne.

– Jeg synes virkelig, vi er modige i alt det, vi prøver af. Mange private virksomheder blegner ved siden af, vi er bare ikke så gode til at fortælle om det.

Mikkel Grimmeshave, direktør i Hjørring Kommune, kunne godt se muligheder i den lokale politiske dialog om løsninger – også selvom afstanden til Christiansborg er lang. Men embedsmændene skal også kende sin besøgstid, mente han.

– Vi skal ikke gå vores politikere i bedene, men der er mange fora, hvor vi som embedsmænd kan gøre os gældende. Vi skal måske også være bedre til at dele de dilemmaer, vi står i, med politikerne.

Hvad bliver den største ledelsesudfordring?              

Morten Mandø, direktør i KL, fulgte debatten op med præsentation af et nyt velfærdsudspil ”Mere ledelse, mindre detailstyring, bedre velfærd”, som er lavet i samarbejde mellem KL, Kommunale Velfærdschefer og fire øvrige chefforeninger. Udspillet har fokus på fire temaer: Fokus på kvalitet og resultater, helhedsløsninger, styrket faglig ledelse og samspillet med civilsamfundet og har en række anbefalinger for hvert tema. Målet er, at det kan bruges som afsæt for samtaler i de kommunale direktioner eller på langs/tværs af ledelseskæden, forklarede Morten Mandø.

Oplægget dannede afsæt for endnu en debatrunde ved bordene, som blev fulgt op af en paneldebat på scenen. Her var spørgsmålet, hvad den vigtigste ledelsesopgave bliver set i lyset af de velfærdsudfordringer, kommunerne står med?

Ulrik Johansen, direktør i Favrskov Kommune var ikke i tvivl:

– At skabe det kald for medarbejdere, som før har været der. Hvad er vi til for? Går de på arbejde for sig selv, for borgerne eller firmaet? Her skal vi agere ledelse på en helt anden måde fremover.

Direktør Mette Olander fra Roskilde Kommune fremhævede frisættelse af faglighed.

– Det er jeg stor tilhænger af. Men 20% af vores medarbejdere er ufaglærte – hvordan hænger det sammen – hvordan sætter vi fagligheden fri og får noget godt ud af det? Det kræver meget mere nærværende, faglig ledelse end i dag- og måske også en stor uddannelse opgave.

Morten Bøgelund Andersen, direktør i Greve Kommune, mente, at fokus skal være på at skabe tid og rum til at arbejde med at skabe forandringer.

– Nu har vi fået nogle anbefalinger i udspillet fra KL og chefforeningerne. Men hvordan får vi skabt tid og rum til at arbejde med dem? Vi render jo rundt efter alt muligt andet, bl.a. få budgetter til at balancere – frem for at skabe forandringer for at løse fremtidens udfordringer. Jeg tror, det bliver megasvært.

KV arbejder videre

Dagens debatter i Velfærdens Værksted følges op i et samlet dokument af Tænketanken Mandag Morgen, som KV’s hovedbestyrelse vil bruge i det videre strategiske arbejde for fortsat at sætte fremtidens velfærd på dagsordenen.