Årsmøde 2021: Mere nærvær i ældreplejen og flere indvandrerkvinder i arbejde
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
tina@juul-kommunikation.com
Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
To ministre lagde vejen forbi FSD’s Årsmøde med klare værdipolitiske budskaber: Tiden er moden til et skifte i ældreplejen, hvor kvalitet og nærvær i relationen mellem medarbejder og den ældre skal genoplives, sagde social- og ældreminister Astrid Krag, mens udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil indføre 37-times arbejdspligt for bestemte grupper af udlændinge.
– Jeg tror, vi står overfor et tidspunkt i vores ældrepleje og velfærdmodel, hvor vi skal turde spørge os selv, om noget helt grundlæggende i nærvær og omsorg er løbet fra os, og tiden er moden til at prøve noget andet.
– Vi skal have fokus tilbage på, hvad der giver værdi for den enkelte ældre i hverdagen med nærvær og tryghed og skabe større rum for fagligheden.
Det var kernen i budskabet fra social- og ældreminister Astrid Krag (S) til deltagerne i FSD’s Årsmøde 2021, som også anerkendte, at politikerne på Christiansborg skal holde fingrene fra detaillovgivning på baggrund af enkeltsager.
– Vi skal have et opgør med overstyringen af ældreplejen for at the end of the day – hvad er det så, der tæller: De medarbejdere, som kommer ind til en – deres tid til nærvær, omsorg og pleje. Vi bliver nødt til at insistere på kvalitetsrelationen – og at det er den samme hjælper, der kommer til min mormor hver gang, så der kan følges op på træningen efter hofteoperationen, den uspiste mad i køleskabet eller ensomheden. Udfordringer, vi ikke kan løse med flere penge.
Glasset er halvt fuldt
Integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye delte sin glæde over fremskridtene på flere områder med integration af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.
– Både i statistikkerne om kriminalitet og uddannelse går udviklingen i den rigtige retning: Kriminaliteten falder, selvom unge fra Mellemøsten stadig er overrepræsenteret, og flere udlændinge får en kompetencegivende uddannelse – især kvinderne. Og når vi taler social kontrol, siger hver sjette, at de ikke selv kan vælge deres kæreste. Men for ti år siden var det en ud af fire. Så jeg ser glasset som halvt fuldt, og det skyldes, at vi har holdt tilstrømningen af udlændige til landet nede. Jo færre, vi skal støtte i integration, desto bedre lykkes vi, sagde han.
Det er en jammer med så få kvinder i arbejde
Når det gælder beskæftigelsesfrekvensen, særligt for mødre fra Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan, er billedet et helt andet.
– Det er noget jammer. Fem ud af seks syriske kvinder er ikke i arbejde. Det er helt vanvittigt, og de hører ikke engang til den gruppe, som er groet fast år på kontanthjælp på 20. år i Mjølnerparken. Vores løsning for begge grupper er at indføre 37-times arbejdspligt – for nyankomne flygtninge og folk, som er faldet i søvn i sikkerhedsnettet og har parabolerne rettet mod Mellemøsten. For mig at se er den største udfordring, vi står med i dag – dem, som lærer deres børn, at penge er noget, man får sendt fra kommunen. Det er noget svineri overfor de børn, som vokser op i familier med den kultur. Og det kan vores velfærdssamfund og solidaritet ikke holde til.