Seneste nyt
Få vores nyhedsbrev
En gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med seneste nyt fra hovedbestyrelsen, for eksempel om årsmødet, debatindlæg m.m.
Nedtælling til Årsmøde 2024
Bliv medlem
Som medlem af Kommunale Velfærdschefer får du adgang til et netværk af kolleger både lokalt via din kreds i foreningen og nationalt, for eksempel til vores årsmøde.
Skrækhistorier om udsigtsløse og hårde aktiveringsforløb, meningsløse krav om samtaler og ufokuseret jobsøgning og pipfuglekurser uden hverken retning eller mål. Kritikken af jobcentrene har været massiv over årene, men undersøgelser og forskning fortæller en helt anden, succesfuld historie om jobcentrene, som gør op med myter og misforståelser.
Jobcentrene har i årevis været en politisk tæskebold – ja, i perioder har de nærmest været latterliggjort med termer som ’meningsløs aktivering’ og ’pipfuglekurser’. Men vi mener ikke, at billedet af uduelige jobcentre er retvisende. Med udsigt til både milliardbesparelser på jobcentrene, politiske udmeldinger om helt at nedlægge dem og ikke mindst rapporten fra ekspertudvalget på området i juni, ser vi et behov for at gå i rette med en række myter, vi har set gentaget mange gange over årene.
Myte #1 Jobcentrene er spild af penge
Jobcentrene bidrager til at sikre et velfungerende arbejdsmarked og til, at Danmark har en høj strukturel beskæftigelse og en lav strukturel ledighed. De er med til at få folk hurtigere i job, og økonomiprofessorerne Michael Svarer og Michael Rosholm har ved flere lejligheder påpeget, at besparelser i jobcentrene kan risikere at skabe flere ledige.
Jobcentrene er også dygtige til at opkvalificere medarbejdere og få ledige hen i de brancher, som efterspørger arbejdskraft. Og helt grundlæggende er de bare gode til at hjælpe folk, der mister deres arbejde, med at finde et nyt job.
Vi anerkender, at der har været eksempler på, at ressourcesvage ledige har oplevet hårde forløb i jobcentrene, og det er her også værd at nævne, at der bruges mange penge på administration af omfattende procesregler og -krav i lovgivningen på området.
Men de to økonomiprofessorer understreger, at jobcentrene har en stor del af æren for, at Danmarks strukturelle ledighed er væsentligt lavere end de fleste andre landes, og at det er forkert at hævde, at jobcentrenes effekt ikke står mål med de mange penge, man bruger på dem. Tværtimod er beskæftigelsesindsatsens effekt veldokumenteret. Fx at vejledende samtaler på jobcentrene ofte er medvirkende til, at den ledige selv finder et nyt job – også selv om det ikke specifikt er jobcentret, der ender med at anvise jobbet.
Myte #2 Jobcentrene kender ikke virksomhedernes behov
Alle landets jobcentre arbejder strategisk med at yde den bedst mulige service til virksomhederne og har fokus på at sikre kommunikation og samarbejde. KL laver løbende tilfredshedsmålinger af landets jobcentre. Den seneste måling bygger på mere end 4.600 besvarelser fra virksomheder, der har været i kontakt med jobcenteret i andet kvartal af 2023. Og den vis er, at næsten ni ud af 10 virksomheder samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret igennem forløbet (86%). Det fremgår desuden, at mere end syv ud af 10 virksomheder er tilfredse med jobcenterets evne til at finde en kandidat, der passer til virksomhedens behov. Endeligt har mere end halvdelen af virksomhederne, som har samarbejdet med jobcenteret om rekruttering, ansat en medarbejder som følge af samarbejdet.
Myte #3 Alle borgere har dårlige forløb på jobcentrene
Marselisborg Consulting har foretaget en ny omfattende undersøgelse blandt 9.989 danskere, der har været i et forløb ved et jobcenter i en af 13 udvalgte kommuner. Undersøgelsen viser, at de fleste danskere er tilfredse med deres gang på jobcenteret. Samlet set er 59% meget tilfredse eller tilfredse med deres forløb, mens 21% svarer hverken eller, og 20% er utilfredse eller meget utilfredse.
Borgerne roser især sagsbehandlerne og den menneskelige kontakt. Ifølge Mathias Herup Nielsen, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor i socialt arbejde, bekræfter undersøgelsen det positive billede, man også ser i tilsvarende undersøgelser. Han forklarer, at det er en myte, at alle, der møder jobcentrene, har dårlige forløb. Forskerne har ligeledes dokumenteret, at borgere føler sig set af de ansatte i jobcenteret, og de oplever, at de kæmper for dem.
Jo, der er også utilfredse borgere. Blandt andet er der stor forskel på, hvordan man oplever jobcenterforløbene alt efter hvilken målgruppe, man er i. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ofte har lange forløb, komplekse problemer og en generelt mere negativ oplevelse af jobcenteret sammenlignet med de andre grupper, viser Marselisborg Consultings undersøgelse. Den viser også, at borgerne efterspørger mere individuelle forløb og peger på, at regler og et firkantet system ofte spænder ben.
Myte #4 A-kasserne kan få flere borgere i job end jobcentret
I slutevalueringen af effekten af a-kasseforsøget konkluderer økonomiprofessorerne Michael Svarer og Michael Rosholm, at ledige på dagpenge ikke kommer hurtigere i job af at droppe jobcenteret og nøjes med møder i a-kassen. Forsøget er en del af aftalen fra august 2018 om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, hvor udvalgte a-kasser i en fireårig periode havde ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsperioden.
A-kasseforsøget med ni a-kasser blev sat i gang 1. januar 2020. Slutevalueringen viser en signifikant negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af de seks a-kasser, der deltog i forsøget i udvalgte kommuner. Det er ikke muligt at konkludere på effekten på tværs af de tre a-kasser, der deltog i forsøget landsdækkende. Der er således intet i forsøget, der indikerer, at a-kasserne er bedre til at få ledige i job end kommunerne. Pr. 1. januar 2024 skal dagpengemodtagerne overlades til a-kasserne i de første tre måneder af deres forløb.
Myte #5 Unge uden job eller uddannelse efterlades til sig selv
43.000 unge i alderen 16-24 år står uden job eller uddannelse. Tallet har været relativt stabilt, siden man begyndte at opgøre i 2008.
Forsker Helle Bendix Kleif fra Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) ved Aalborg Universitet har studeret, hvordan det ser ud, når man ser på udviklingen over tid og det sammenhængende livsforløb for den enkelte unge.
Hendes forskning viser, at det for 80% af de unges vedkommende overvejende er aktiviteter som uddannelse og arbejde, der dominerer perioden, fra de er 16-24 år, og at de kun meget kortvarigt er en del af statistikken af unge udenfor job eller uddannelse.
80% af de unge kommer altså videre inden for ganske kort tid, og der er ikke tale om, at de rummer et stort uforløst potentiale. Anderledes ser det derimod ud for de resterende 20%. Her viser tallene, at jo tættere de kommer på det 24. år, desto flere står uden job og uddannelse – enten langvarigt eller tilbagevendende.
Når Helle Bendix Kleif kigger nærmere på indsatserne til disse unge, finder hun ikke nogen unge, der overlades til sig selv, som det ofte hævdes. Tværtimod møder de unge en ungeindsats fyldt med professionelle, som gør, hvad de kan, for at understøtte de unge, der sker koordinering på tværs af tilbud og sektorer, og hun ser unge og professionelle, der forsøger at finde en vej igen og igen. Det bemærkes, at disse fund stammer fra dybdegående undersøgelser i en enkelt kommune, og at der bør foretages yderligere undersøgelser for at kunne konkludere generelt på denne del.
Vi afventer dommen …
Man kan med rette indvende, at myter sjældent opstår ud af det blå. Vores gennemgang viser da også, at der er områder med plads til forbedring i jobcentrenes virke. Men at dømme jobcentrene ude som nærmest inkompetente og spild af penge og menneskers tid – endsige tale om at helt at nedlægge dem – mener vi, er skudt helt forbi målet. Derfor imødeser vi med lige blanding spændt forventning og skepsis, hvilken dom ekspertudvalget og ikke mindst politikerne fælder over området.
Skrækhistorier om udsigtsløse og hårde aktiveringsforløb, meningsløse krav om samtaler og ufokuseret jobsøgning og pipfuglekurser uden hverken retning eller mål. Kritikken af jobcentrene har været massiv over årene, men undersøgelser og forskning fortæller en helt anden, succesfuld historie om jobcentrene, som gør op med myter og misforståelser.
Jobcentrene har i årevis været en politisk tæskebold – ja, i perioder har de nærmest været latterliggjort med termer som ’meningsløs aktivering’ og ’pipfuglekurser’. Men vi mener ikke, at billedet af uduelige jobcentre er retvisende. Med udsigt til både milliardbesparelser på jobcentrene, politiske udmeldinger om helt at nedlægge dem og ikke mindst rapporten fra ekspertudvalget på området i juni, ser vi et behov for at gå i rette med en række myter, vi har set gentaget mange gange over årene.
Myte #1 Jobcentrene er spild af penge
Jobcentrene bidrager til at sikre et velfungerende arbejdsmarked og til, at Danmark har en høj strukturel beskæftigelse og en lav strukturel ledighed. De er med til at få folk hurtigere i job, og økonomiprofessorerne Michael Svarer og Michael Rosholm har ved flere lejligheder påpeget, at besparelser i jobcentrene kan risikere at skabe flere ledige.
Jobcentrene er også dygtige til at opkvalificere medarbejdere og få ledige hen i de brancher, som efterspørger arbejdskraft. Og helt grundlæggende er de bare gode til at hjælpe folk, der mister deres arbejde, med at finde et nyt job.
Vi anerkender, at der har været eksempler på, at ressourcesvage ledige har oplevet hårde forløb i jobcentrene, og det er her også værd at nævne, at der bruges mange penge på administration af omfattende procesregler og -krav i lovgivningen på området.
Men de to økonomiprofessorer understreger, at jobcentrene har en stor del af æren for, at Danmarks strukturelle ledighed er væsentligt lavere end de fleste andre landes, og at det er forkert at hævde, at jobcentrenes effekt ikke står mål med de mange penge, man bruger på dem. Tværtimod er beskæftigelsesindsatsens effekt veldokumenteret. Fx at vejledende samtaler på jobcentrene ofte er medvirkende til, at den ledige selv finder et nyt job – også selv om det ikke specifikt er jobcentret, der ender med at anvise jobbet.
Myte #2 Jobcentrene kender ikke virksomhedernes behov
Alle landets jobcentre arbejder strategisk med at yde den bedst mulige service til virksomhederne og har fokus på at sikre kommunikation og samarbejde. KL laver løbende tilfredshedsmålinger af landets jobcentre. Den seneste måling bygger på mere end 4.600 besvarelser fra virksomheder, der har været i kontakt med jobcenteret i andet kvartal af 2023. Og den vis er, at næsten ni ud af 10 virksomheder samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret igennem forløbet (86%). Det fremgår desuden, at mere end syv ud af 10 virksomheder er tilfredse med jobcenterets evne til at finde en kandidat, der passer til virksomhedens behov. Endeligt har mere end halvdelen af virksomhederne, som har samarbejdet med jobcenteret om rekruttering, ansat en medarbejder som følge af samarbejdet.
Myte #3 Alle borgere har dårlige forløb på jobcentrene
Marselisborg Consulting har foretaget en ny omfattende undersøgelse blandt 9.989 danskere, der har været i et forløb ved et jobcenter i en af 13 udvalgte kommuner. Undersøgelsen viser, at de fleste danskere er tilfredse med deres gang på jobcenteret. Samlet set er 59% meget tilfredse eller tilfredse med deres forløb, mens 21% svarer hverken eller, og 20% er utilfredse eller meget utilfredse.
Borgerne roser især sagsbehandlerne og den menneskelige kontakt. Ifølge Mathias Herup Nielsen, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor i socialt arbejde, bekræfter undersøgelsen det positive billede, man også ser i tilsvarende undersøgelser. Han forklarer, at det er en myte, at alle, der møder jobcentrene, har dårlige forløb. Forskerne har ligeledes dokumenteret, at borgere føler sig set af de ansatte i jobcenteret, og de oplever, at de kæmper for dem.
Jo, der er også utilfredse borgere. Blandt andet er der stor forskel på, hvordan man oplever jobcenterforløbene alt efter hvilken målgruppe, man er i. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ofte har lange forløb, komplekse problemer og en generelt mere negativ oplevelse af jobcenteret sammenlignet med de andre grupper, viser Marselisborg Consultings undersøgelse. Den viser også, at borgerne efterspørger mere individuelle forløb og peger på, at regler og et firkantet system ofte spænder ben.
Myte #4 A-kasserne kan få flere borgere i job end jobcentret
I slutevalueringen af effekten af a-kasseforsøget konkluderer økonomiprofessorerne Michael Svarer og Michael Rosholm, at ledige på dagpenge ikke kommer hurtigere i job af at droppe jobcenteret og nøjes med møder i a-kassen. Forsøget er en del af aftalen fra august 2018 om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen, hvor udvalgte a-kasser i en fireårig periode havde ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsperioden.
A-kasseforsøget med ni a-kasser blev sat i gang 1. januar 2020. Slutevalueringen viser en signifikant negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af de seks a-kasser, der deltog i forsøget i udvalgte kommuner. Det er ikke muligt at konkludere på effekten på tværs af de tre a-kasser, der deltog i forsøget landsdækkende. Der er således intet i forsøget, der indikerer, at a-kasserne er bedre til at få ledige i job end kommunerne. Pr. 1. januar 2024 skal dagpengemodtagerne overlades til a-kasserne i de første tre måneder af deres forløb.
Myte #5 Unge uden job eller uddannelse efterlades til sig selv
43.000 unge i alderen 16-24 år står uden job eller uddannelse. Tallet har været relativt stabilt, siden man begyndte at opgøre i 2008.
Forsker Helle Bendix Kleif fra Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) ved Aalborg Universitet har studeret, hvordan det ser ud, når man ser på udviklingen over tid og det sammenhængende livsforløb for den enkelte unge.
Hendes forskning viser, at det for 80% af de unges vedkommende overvejende er aktiviteter som uddannelse og arbejde, der dominerer perioden, fra de er 16-24 år, og at de kun meget kortvarigt er en del af statistikken af unge udenfor job eller uddannelse.
80% af de unge kommer altså videre inden for ganske kort tid, og der er ikke tale om, at de rummer et stort uforløst potentiale. Anderledes ser det derimod ud for de resterende 20%. Her viser tallene, at jo tættere de kommer på det 24. år, desto flere står uden job og uddannelse – enten langvarigt eller tilbagevendende.
Når Helle Bendix Kleif kigger nærmere på indsatserne til disse unge, finder hun ikke nogen unge, der overlades til sig selv, som det ofte hævdes. Tværtimod møder de unge en ungeindsats fyldt med professionelle, som gør, hvad de kan, for at understøtte de unge, der sker koordinering på tværs af tilbud og sektorer, og hun ser unge og professionelle, der forsøger at finde en vej igen og igen. Det bemærkes, at disse fund stammer fra dybdegående undersøgelser i en enkelt kommune, og at der bør foretages yderligere undersøgelser for at kunne konkludere generelt på denne del.
Vi afventer dommen …
Man kan med rette indvende, at myter sjældent opstår ud af det blå. Vores gennemgang viser da også, at der er områder med plads til forbedring i jobcentrenes virke. Men at dømme jobcentrene ude som nærmest inkompetente og spild af penge og menneskers tid – endsige tale om at helt at nedlægge dem – mener vi, er skudt helt forbi målet. Derfor imødeser vi med lige blanding spændt forventning og skepsis, hvilken dom ekspertudvalget og ikke mindst politikerne fælder over området.
